De bedste teateroplevelser i 2022.

Af Ulla Strømberg.

De bedste teateroplevelser i 2022.

Det er fornuftigt en gang imellem at standse op og se tilbage og glæde sig.

I det forgangne år, 2022, har jeg været i teatret ca. 150 gange. På den baggrund tør jeg godt stå ved listen over de bedste oplevelser i danske teatre, store som små, i København og i provinsen, til opera, musicals, dramatiske værker, sommerrevyer samt dans og ballet. (Ingen repremierer eller genopsætninger er medtaget).

Se alle teateranmeldelserne: https://www.kulturkupeen.dk/category/teater/

• Dramatiske stykker: (De seneste først)
• Dødsdansen. Odense Teater
• Insideren. Teater Katapult
• København. Det Kongelige Teater.
• Spilleren. Betty Nansen Teatret.
• At lære at dø. Mungo Park.
• Den Røde Pimpernel. Sjællands Teater.

• Dekalog. Teater Nordkraft. Aalborg.
• Vi bygger en vej. Om Thomas B. Triges gade. Odense Teater.
• O’s historie. Huset Teater.
• Ugens Rapport. Det Kongelige Teater.
• Missilet. Odsherred Teater.
• Sange ud af Evigheden. Hamletscenen.
• Tolken. Parkteatret. Frederikssund.

• Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag. Nørrebro Teater.
• Jolly Weltschmerz. Riddersalen.
• Fængselsdigte. Karen-Lise Mynster.

 

• Opera og musicals
• Teaterkoncert Gasolin, Østre Gasværk.
• West Side Story. Det Kongelige Teater.

• The Handmaids Tale. Det Kongelige Teater.
• Come Fly Away. Fredericia Musicalteater.
• The Producers. Det Ny Teater.

• Katja Kabanova. Det Kongelige Teater.
• Askepot. Det Kongelige Teater.

• Siegfried. Den Ny Opera i Esbjerg.
• Aida. Opera Hedeland.
• Valkyrien. Det Kongelige Teater.

• Don Juan. Det Kongelige Teater.

 

• Ballet og dans
• København danser.
• Verdensballetten.

Den kongelige Ballet i knibe

I listen over de bedste oplevelser er, som bemærket, IKKE medregnet genopsætninger eller repremierer.  Det bliver lidt afslørende for Den Kongelige Ballet. For med Nikolaj Hübbe i spidsen har der i 2022 kun  været en nyopsætning – af den gamle kending “Don Quixote” og nye, mindre koreografier i programmerne “Dans2GO” .Ellers har repertoiret bestået af genopsætninger på trods af, at afdelingen har lige vilkår med henholdsvis opera- og skuespilafdelingen ( og en stor selvstændig  økonomi – jvf årsrapport og regnskab 2021: https://cdn.kglteater.dk/globalassets/files/om-os/aarsrapporter/dkt_aarsrapport_2021a.pdf  ).

Hvordan det kan forsvares, kan kun besvares af bestyrelsesformanden og teaterchefen.  Men der var jo John Neumeiers planlagte ballet ”Othello”, som blev underkendt af balletkorpset. Derefter fulgte balletchefen trop og endte med at udelukke samtlige Neumeier-balletter og dermed John Neumeier fra den kongelige scene fremover – eller så længe han selv er chef. Det er en kunstnerisk skandale, som der allerede har været talt og skrevet meget om, men som ikke synes afsluttet.

Den Kongelige Opera

Omvendt har Den Kongelige Opera vist et helt ekstraordinært kunstnerisk niveau i 2022 med en lang række operapremierer, seks i alt,  hvor de alle har været imponerende både musikalsk og iscenesættelsesmæssigt.

Det Kongelige Teater kvitterede for operachefens kunstneriske indsats ved ikke at forlænge hans kontrakt. Yderst professionelt smækkede Fulljames ikke med døren, men afsluttede sit virke i København med en uovertruffen opsætning af Poul Ruders’ ”The Hand Maids tale”. Få måneder tidligere iscenesatte han en ekstrem underholdende ”Don Juan” af Mozart og en gennemtænkt og klar “Valkyrien”.  Jeg tager hatten af for John Fulljames og begræder endnu engang, at han ikke fik lov at fortsætte i København og sikre nye spændende, internationale samarbejder i Danmark.

Dramatik

På det dramatiske område er det bemærkelsesværdigt, at flere af de mindste scener med små offentlige tilskud har været i stand til at skabe interessante forestillinger. Med 120 km i timen skabte instruktøren Thomas Hwam hos Nordkraft i  Aalborg en forrygende version af filmværket ”Dekalog”. Med skuespillerne i centrum fik publikum flere uforglemmelige oplevelser: Strindbergs ”Dødsdansen” på Odense Teater var uovertruffen – og ligeså Det Kongelige Teaters version af det mere end 20 år gamle stykke om Niels Bohr, ”København”.

Dansk Danseteater skuffer

Der er et trofast publikum i Danmark til ballet og dans. Som beskrevet næsten kun repremierer på Kongens Nytorv, men så kunne de trøste sig med de to private initiativer – den nye, tilbagevendende festival ”København Danser” – og ”Verdensballetten”, der rejser rundt om sommeren. Dansk Danseteater med et statstilskud på mere end 12 millioner kroner har i de seneste år været skuffende, men der er netop udnævnt en ny leder, Marina Mascarell, med international erfaring fra bl.a. Holland.  Det bliver spændende at følge, om kompagniet kan komme tilbage på sporet.

 

Længe leve musicalen som genre

En række musicals har til gengæld haft tag i publikum.  I en helt ny iscenesættelse funklede Østre Gasværk med den gamle ”Gasolin, Teaterkoncert”. Alt var nyt, anderledes og genfødt.  Op af asken genopstod også musicalteatret i Fredericia med den canadiske kollektivmusical: ”Come Fly Away”, hvor publikum måtte overgive sig. Der var ikke brugt så mange penge på marketing og reklame i Fredericia i denne omgang, men ensemblet var fælles om at skabe teater.

Desværre er Det Kongelige Teater ikke længere et repertoire-teater. Dvs. ”West Side Story” fik kun lov at blive spillet i lidt over en måned. Nu er det slut, og det går ud over publikum. Denne opsætning ved Thomas Bendixen havde det meste, og min eneste anke var koreografien, som var ny uden høflig reverens for gamle Robbins’ trin.

Samspil og ikke enkeltpræstationer

Her skal ikke fremhæves enkelte skuespillerpræstationer, for i de lykkelige øjeblikke er godt teater netop samspillet imellem skuespillerne i forløsningen af dramatikernes ord og instruktør og scenografs intentioner. For teater er og bliver et fælles anliggende – et Gesamtkunstwerk, som ikke bør skilles ad og slet ikke atomiseres.

Skuffelserne   

Der har naturligvis også været mange skuffelser blandt de 150 teaterbesøg i det forgangne år, bl.a. på Det Kongelige Teater til ”Fodbold, fodbold, Foldbold”, hvor teksten var ringe. Også på en række scener, bl.a. det nye Blaagaard Teater, Teater FÅR302, Aveny-T, Hamletscenen, Betty Nansen, Nørrebro Teater og Aarhus Teater har det ved nogle produktioner stået sløjt til – ikke mindst med hjemmestrikkede  tekster. Men bare én god teateroplevelse får hurtigt lagt et røgslør over erindringen om gårsdagens kedsommelighed.

Blev vi klogere?

Desværre lærte jeg ikke så meget om dagen og vejen eller livet og døden, men lidt om klimaet i forestillingen: At lære at dø på Mungo Park. Om det komplicerede forhold mellem ægtefæller  og medmennesker kunne opleves i ”Dødsdansen” og ”Dekalog”,  mens ”Insideren” hos Katapult  om udbytteskat i stor målestok var interessant.

Og en gryende afsky for management kunne næres ved Nørrebro Teaters forrygende  ”Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag”. ( Kommer op igen nov. 2023.)  Derudover afklædte Odense Teater den lokale kommunalpolitik i ”Der bygges en vej” om Thomas B. Trigegades ødelæggelse af Odense by. Både til Jytte fra Marketing og til kommunalsatiren på Odense teater lo vi hele tiden.  Sådan kan teater også være.

Glem ikke de mange musikforestillinger. Her blev det til glemsel og stor nydelse, som jeg nødigt ville være foruden.

300 års dansk teater

I 2022 blev dansk teater i 300 år markeret primært af en inderkreds. Desværre kom der ingen interessante nyfortolkninger af gamle klassikere eller nogle teaterhistoriske tilbageblik i bogform. Det så højt besungne fænomen: ”ny dansk dramatik” brillerede heller ikke.

Men dansk teater lever. Der sælges ikke så mange billetter lige nu, for den danske befolkning sparer af naturlige grunde i denne inflationstid. Men staten bliver stadig ved at sætte ca. 1 milliard kroner af til professionelt teater, og en række kommuner spæder til, så de lokale, mindre teatre kan eksistere.

Men sådan kan det måske ikke fortsætte. Teater Katapult, som er med på listen over store oplevelser i 2022, lukkes af Aarhus Kommune efter 2023, hvis det spændende teater ikke finder finansiering andetsteds. På Bornholm har egnsteatret Bornholms Teater netop i den lokale presse udsendt en nødråb. Teatret kan ikke fortsat eksistere tilfredsstillende på det økonomiske grundlag, som kommunen og staten stiller til rådighed. Dertil er vilkårene på den lille ø med 39.500 indbyggere for komplicerede for et professionelt teater. Der er brug for mæcener udefra.

Teaterpolitik diskuteres sjældent af teaterskribenter, selv om det er et vigtigt spørgsmål. Med mere end halvdelen af alle statskroner går til Det Kongelige Teater er der en vis skævvridning, også rent geografisk. Og når danse- og balletområdet i den grad får tilført penge uden at leve op til de krav, andre genrer har pålagt sig selv, må det til diskussion: Har vi de rigtige kulturpolitikere og kulturadministratorer i stat og kommuner?

2022 var et år, hvor mange kulturinstitutioner overlevede på grund af gamle coronapenge fra de foregående år. Men i 2023 skal slaget stå. Kunsten og kulturen skal være så stærk, at publikum gider den – og politikere m.fl. skal forstå deres ansvar.  Samtidigt må og skal kunstnerne yde deres ypperste. Så skal det nok gå, og jeg snupper lige 150 aftener til i teatersalenes mørke.

God jul og godt nytår.

Se alle anmeldelserne:https://www.kulturkupeen.dk/category/teater/