Kommenteret af Ulla Strømberg.
”Vintersilhuetter” på Riddersalen i år er egentlig en genopsætning, men mit første møde med forestillingen. Med en cocktail af flere forskellige H.C. Andersen-vintereventyr er der skruet op for julehyggen. Og dog. For H.C. Andersen er jo aldrig med happy ending, tværtimod. For sørgelige er de fleste historier, hvor ”Den Lille Pige med Svovlstikkerne” topper. Og det hjælper ikke meget på hyggen, at teatret har dekonstrueret de fleste eventyr. Vi får historierne i bidder, og den disposition er lidt svær at forstå. Her går Andersens smukke sprog lidt tabt og ender i almindelig snak og lidt forvirring på scenen. Og børnevenligt er det vel heller ikke, at der ikke er en afsluttet lille fortælling. Minder lidt om moderne, populistisk tv-journalistik, hvor man er bange for at kede publikum og derfor klipper frem og tilbage imellem forskellige elementer. Problemet er blot, at det bliver ganske kedeligt og diffust.
Med Lisbeth Gajhede i front er der heldigvis styr på oplæsning og hele forestillingens gang, men udenom hendes professionelle figur synes det hele at være lidt mere tilfældigt. Der er mange ingredienser, der skal passe sammen. Musikken skabes ved flere forskellige instrumenter og oveni sang, dukketeater, større dukker – for hele børneteaterklaviaturet er i brug.
Jeg ved ikke, hvordan forestillingen har været tidligere, men lige nu i november 2022, er der behov for at stramme op og sikre, at både ironi, spillestil og samspil er koordineret og i synk, ellers kan det være svært at ramme det publikum – plus 6 år, som teatret gerne vil have indenfor i det hyggelige teater.
For glem ikke, at Riddersalen stadig er det mest romantiske spillested i København med en lang tradition med Jytte Abildstrøm og før det andre og lige så fantastiske koryfæer. Den kulturhistorie skal teatret hæge om ved at sikre kvaliteten hele vejen rundt.
(Den oprindelige version blev skabt af koreografen og iscenesætteren Mikala Bjarnov Lage, som desværre døde sidste år i december.)
Selv oplyser teatret og dramatikeren bag, Anna Panduro, at der er brugt følgende kilder til den lille forestilling på 85 minutter. Så kan man jo diskutere, om det ikke have været fornuftigt at nøjes med færre kilder:
EVENTYR af H.C. Andersen:
Grantræet
Den grimme ælling
Snemanden
Den lille Idas blomster
Den lille pige med svovlstikkerne
SANGE OG SALMER
Der er noget i luften / Tekst og musik: Wilhelm Gregersen 1911
Nu er det jul igen / Folkelig skandinavisk julesang, kendt fra 1700-tallet
Tunge mørke natteskyer / Tekst: Jakob Knudsen 1890. Musik: Carl Nielsen 1917
Hvor skoven dog er frisk og stor / Tekst: H.C. Andersen 1850. Melodi: Tysk melodi
Juletræet med sin pynt / Tekst: Mogens Lorentzen 1939. Musik: Egil Harden 1940
Bjældeklang / Dansk tekst: Otto Leisner 1947. Melodi: J. S. Pierpont 1857
Der er ingenting i verden så stille som sne / Tekst: Helge Rode 1886. Musik: Povl Hamburger 1937
Jeg elsker dig / Tekst: H.C. Andersen 1832. Musik: Edward Grieg 1864
Sov mit barn sov længe / Tekst: Chr. Richardt. Musik: Carl Mortensen 1861
Frantz-Galop / Tekst: Adolph Recke. Musik: H.C. Lumbye 1872
Lysets engel går med glans / Tekst: B.S. Ingemann. Musik: C.E.F. Weyse 1837
I sne står urt og busk i skjul / Tekst: B.S. Ingemann 1831. Musik: J.P.E. Hartman
Holdet bag Vintersilhuetter, 2022:
Manuskript Anna Panduro frit efter H.C. Andersen
Instruktør Mikala Bjarnov Lage
Instruktør genopsætning Solveig Weinkouff
Medvirkende Lisbeth Gajhede, Karoline Munksnæs, Erik Olsen og musiker Hans Find Møller
Scenografi Laurids Bøcher Poulsen, Pille Behrendt og Sigurd Dissing
Dukker og rekvisitter Sigurd Dissing
Kostumedesign og systue Pille Behrendt
Lysdesign Sonja Lea
Lyddesign Gregers Kjar
Afvikler og lydtekniker Erik Christoffersen
Arrangør og komponist Thomas Dinesen
Produktionsleder og scenemester Laurids Bøcher Poulsen
Teknik Laurids Bøcher Poulsen og Sigurd Dissing
Plakat Thomas Winkler
Grafisk design Mette Bystrup