∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Björk – danseforestilling på turné med Holstebro Dansekompagni.
Ideen er smart. Med det islandske popikon Björk som overskrift er den halve succes hjemme, men så er der desværre heller ikke så meget mere at komme efter bortset fra nogle og flotte, konsekvente scenografier i dobbeltprogrammet. Oveni al mulig applaus til lysdesigneren og lyddesigneren, mens koreograferne skuffede bravt.
Ordet er som bekendt frit I Danmark, og der smøres ofte tykt på, når forskellige koreografiske værker og teaterproduktioner skal sælges til bevilgende myndigheder og fonde. Sådan er det også her. Der er ikke ende på, hvor fundamentalt for livet, verden og kærligheden de to ganske forskellige værker ønsker at fremstå.
De har hver fire Björk-numre og præsenteres som det at finde ståsted i en rigid verden, hvor alt er totalitært, men kærligheden måske alligevel kan blomstre. Det andet og sidste værk foregår i menneskets indre med store røde organer a la fangarme tilhørende et søuhyre.
Visuelt er det ikke uinteressant, men dansemæssigt og koreografisk synes enhver indre følelse at have forladt scenen og danserne, som dog forsøger at folde hver sin personlighed ud, men i en alt for glat og mekanisk manér.
I EVERYBODY IS HAPPY THESE DAYS går danserne det meste af tiden rundt som Barbie og Kent og har da også alle en affarvet Kent-paryk på. Med stive dukkebevægelser bevæger de seks dansere sig i begyndelsen rundt iførte hvide eller grå overalls a la amerikanske fangedragter. Scenen består af nogle hegn, som associerer til indespærring. Med stumme skrig på frihed som gennemgående træk bliver det en alt for lang dans, der naturligvis ender med, at alle er i undertøj. Det er vist nærmest normen for tiden. 55 minutter varede seancen.
Efter pausen skifter stilen. Nu er det Wallmans saloners dinnershow uden dinner. Flot at skue, hvis man er til den slags, med glinsende paillet-dragter og store fangarme, som kan bruges på alle måder, og med titlen AORTA er der ikke langt til at forstå, hvordan hovedpulsåren er livets kraft: Men alt er igen mekanisk og showagtigt, som om vi var en billig aften på Folies Bergère uden humor. Værre bliver det faktisk, når danserne alt for kraftigt mimer til lyden af Björks sang.
Men det visuelle er flot, igen uden følelser, mens lydbilledet sat sammen af bl.a. Marie Højlund er ganske velfungerende og effektivt.
Det blev en lang koreografisk uinteressant vandring, og selv om de seks dansere sikkert havde et hyr med at danse, blev det samlet set til en ganske udvendig oplevelse.
Sådan plejer det ikke at være med Holstebro Dansekompagni. Den lange række af fonde havde vel også forventet, at dette program var mindre udvendigt og mere nytænkende. For den rene glitrende showdans er vel næppe det, som egnsteatret i Holstebro skal stå for, eller fondene ønske om at støtte.
Med dette dobbeltprogram set i sammenhæng med bl.a. Dansk Danseteaters situation, må det endnu engang siges, at moderne dans har det mere end svært i Danmark for tiden. Hvornår sker der noget? Hvem tager ansvar? Hvem vil stå for en redningsplan?
DOLLY SFEIR: EVERYBODY IS HAPPY THESE DAYS
Bjørknumre:
Pagan Poetry (Vespertine, 2001) / An echo, a stain (Vespertine, 2001)
Come to my (Debut, 1993) / Harm of will (Vespertine, 2001)
GUNILLA LIND: AORTA
Bjørk-numre
Venus as a boy (Debut, 1993) / Black Lake (Vulnicura, 2015)
Family (Vulnicura, 2015) / Joga (Homogenic, 1997)
……..
Koreografi / Dolly Sfeir & Gunilla Lind
Musik / Björk
Dramaturgi / Rikke Frigast Jakobsen
Ny komposition og lydunivers / Asger Bruun og Marie Højlund
Scenografi & kostumedesign / Åsa Gjerstad
Lysdesign / Thora Eriksen
Guitar / Domenico Mannelli
Violin / Katrine Grarup Elbo
Medvirkende / Holstebro Dansekompagni
Augustinus Fonden, William Demant Fonden, Knud Højgaard Fonden, A.P. Møller Fonden, Beckett Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden, Wilhelm Hansen fonden
www.holstebroteater.dk