Af Ulla Strømberg.
Mindeord om musikeren og komponisten Fuzzy.
Navnet Fuzzy er lige så hyggeligt, som manden bag. Jens Wilhelm Pedersen var det rigtige navn på den kunstner, der, uanset hvor han var, spredte glæde og tillige oplysning. Nu er han død i en alder af 83 år – verdens rareste komponist er gået bort.
Havde man blot været sammen med Fuzzy en kort stund, var der nok at arbejde videre med i mange timer. For ikke kun ønskede Fuzzy at afmystificere den moderne elektroniske musik, den måske svært tilgængelige moderne lyd skulle også gøres tilgængelig for alle.
Jens Wilhelm Pedersen arbejdede det meste af sit liv inden for to parallelle spor, den seriøse, moderne kompositionsmusik – og så den anvendelige, underholdende og associationsskabende musik, som både TV, film og teater ikke kan leve uden. Denne genre er herhjemme ikke så blåstemplet, men er dog livsnødvendig. Tænk blot på ”En by i provinsen”- den gamle TV-serie, som Fuzzy var komponisten bag. Det er tonerne, vi husker.
Jens Wilhelm Pedersens uddannelse var klassisk fra Det Kongelige Musikkonservatorium i København med fortsatte studier i komposition på Konservatoriet i Aarhus og tillige elev af Per Nørgård. Siden supplerede han med studier i moderne musik hos de største kunstnere inden for ny musik, bl.a. Ligeti og Stockhausen. Som pianist, også inden for jazz, var han selvlærd.
Fra 1966-79 virkede Fuzzy som docent ved Det Jyske Musikkonservatorium. Men så voksede efterspørgslen på hans gode samarbejdsevner og hans originale sound, som kunne give både film, ballet, performance og det mere klassiske teater det nødvendige ekstra pift.
På Landsdelsscenerne var der i et par årtier tilbage mange penge, og Fuzzys tonebilleder løftede adskillige forestillinger. På Det Kongelige Teater blev det i Mogens Pedersens legendariske Hamlet-opsætning med Søren Spanning i titelrollen i 1982 netop Fuzzys musik, der fuldendte iscenesættelsen. Senest, igen i en 6 stjernet produktion, ”Et Dukkehjem” i 2019 på Vendsyssel Teater med Kaspar Rostrup som instruktør, hørtes Fuzzys stemningsskabende toner.
Fuzzy samarbejdede med adskillige filminstruktører, bl.a. Bille August, Kaspar Rostrup, Fassbinder og mange flere. Ligeså var arbejdet mangfoldigt for det hedengangne Radioteatret og en lang række eksperimenterende teaterforestillinger.
I en periode var der også plads til at være TV-pædagog, og så blev Fuzzy landskendt og tv-darling med bl.a. “Fuzzys værksted”. Her fik seerne, og specielt børnene, indblik i ”Aladdins hule”, for sådan så der ud i Fuzzys hjemmestudie, som var større og rigere end noget radiostudie, jeg har oplevet.
Mindre mediebevågenhed havde hans fortsatte arbejde inden for den moderne elektroniske musik, men det var nok der, han hjerte lå.
Af de mennesker, som jeg har interviewet i mit professionelle virke, og det er vist over 3.000, er mine samtaler med Fuzzy nok de hyggeligste. For selv om jeg ikke var musikfagmand, så var hans imødekommenhed imponerende varm.
Hvis alle kunstnere var ligeså generøse med deres tid, viden og engagement, som Jens Wilhelm Pedersen var, måtte journalisten og formidlerens job være verdens bedste, og der ville ikke være de stadigt eksisterende kløfter imellem finkultur og det modsatte.
Et lille glimt af komponisten og musikformidleren Fuzzy kan opleves her: