Shu-bi-dua – nu i København.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldt igen af Ulla Strømberg.

Shu-bi-dua – igen. Nu i Østre Gasværk. Københavnerpremiere.

 

Ikke et øje er tørt til allersidst efter klap og fremkaldelser, for så kommer de gamle gutter ind og kan modtage deres del af publikums hyldest.Vuffeli-vov.

Den både sjove, gumpetunge, men også anderledes ordekvilibrisme som shuberne manifesterede dengang i 1970erne var imponerende. Derfor er denne musical, skabt hen over alle deres sange, også både rigtig og beundringsværdig, for Shu-bi-dua var en del af kulturen dengang. De mere åndssnobbede lagde ikke mærke til det eller ville ikke vide af dem, før deres Midsommervise gik ind og tog over efter Drachmann og co. Så var der ingen vej udenom.

pressefotos: Søren Malmose

Musicalen er et produkt fra Fredericia Teater, hvor der i september 2015 var megapremiere, som kunne høres helt ned til Kolding og måske op til Aarhus. Byen Fredericia var på den anden ende.

Flot og gennemtænkt er forestillingen stadig og rammer ned i alle aldersgrupper, fra de helt unge, der kan identificere sig med drengen, der er udenfor blandt skolekammeraterne, og de ældre publikummer, der blot kan hoppe med på det nostalgitrip, som historien også lægger op til.

pressefotos: Søren Malmose

Eneste anke er fortsat den omstændelige og naturalistiske historie, for egentlig vil vi vel bare gerne synge og rokke med – som til allersidst, hvor de blæser på, at historien er slut og giver den fuld skrue i et medley af alle de sange, som der ikke har været plads til. Iført flotte farvestrålende kedeldragter kører holdet derud af, og salen koger. Det er fortjent.

pressefotos: Søren Malmose

 

I Fredericia var det som om scenografien var overdådig i alt sin teknik med rullende fortove, tog, der kørte af sted og badestrande, reklamekontorer og meget mere. I København bliver det lidt småt i Nyrops gasbeholder. Til gengæld er der kommet styr på lydsiden. Teksten og musikken står lysende, så man nu kan glæde sig over alle de sproglige finurligheder.

 

Hatten af for Fredericia, de gode samarbejder – og shuberne, der kunne noget med både ord og musik.

 

Det kreative hold:

Instruktør Thomas Agerholm Koreograf René Vinther

Manuskript Mads Æbeløe Nielsen med Søren Møller samt Thomas Agerholm og Fredericia Teater.

 

www.shubidua.dk