∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Fodbold Fodbold Fodbold på Det Kongelige Teater.
Alle stjernerne går til skuespillerne, der sammen med instruktør og scenograf har skullet få noget brugbart ud af Henrik Szklanys nyskrevne manuskript.
Det Kongelige Teater har desværre i stedet for at gennemlæse manuskriptet og sikre sig, at det var velfungerende, interessant og dueligt, brugt kræfter på at indforskrive et fadølsanlæg og sandelig også flere hundrede gamle (rene) fodboldtrøjer, der dekorativt er lagt over stoleryggene. Sjov idé, som, allerede inden forestillingen er gået i gang, giver lidt hygge og samhørighed, Skal man tage den på? Eller skal man lade være?
”Fodbold Fodbold Fodbold” er et bestillingsværk. Det kan ofte betyde, at dramatikeren arbejder på en anden måde, under pres og uden kunstnerisk nødvendighed. I det lille program står, at forfatteren har skabt 25 figurer, der optræder i 90 scener, og det er han stolt af. Men som publikummer er det et overstået stadie for flere årtier siden. Der var engang, hvor man atomiserede teksterne for at få ny spændstighed. Men det er IKKE nødvendigt her. Tværtimod. Alt det, forfatteren har på hjerte, forsvinder i klipningen.
Resultatet er blevet et ud og ind af ulideligt mange rollespil, skrig og skrål og værst af alt: det mest fornedrende sprog, sikkert helt autentisk fra danske fodboldstadier, men ikke nødvendigt her. Det er som om, det skal være sjovt at smække det lige i ansigtet på publikum. Er det sjovt? Nej. Bliver man klogere? Nej. Fortæller det noget om fodbold? Nej.
Det Kongelige Teater synes at være gået galt i byen. Hensigten er da sympatisk nok: Nationalscenen vil gerne være folkelig og har derfor grebet til fodbolden som objekt – eller er det subjekt? Det har forfatteren nok filosoferet over.
Jeg havde troet, at stykket ville nå ned og tale om nogle mænds (eller kvinders) fascination af dette spil, som Franca Rama, Dario Fos skuespillerkone, så rammende karakteriserede som ”11 mand, der løber rundt på en græsmark med en 12. mand med en latterlig trillefløjte i munden.”
Det som ”Fodbold Fodbold Fodbold” mest af alt giver, er et oplæg til en omgang dramaskole-impro-klassik og alt muligt andet fra den teatralske værkstøjskasse (for at blive i floskelverdenen). Samtidig skal de fem skuespillere, selvfølgelig tre mænd og to kvinder, dække hele registret i lyntempo. Imponerende at de orker – og ikke mindst Mads Rømer Brolin-Tani og Jakob Femerling synes at fungere i de udvalgte figurer. Netop fordi ingen passer helt ind, skrues yderligere op for teaterimpro’en med mærkelige moraliserende tekster i begyndelsen og vist også til slut, men da var jeg godt nok ør i hovedet.
Er det sådan, Det Kongelige Teater skal være folkelig og nå ud til alle befolkningsgrupper og opfylde politikernes ønsker? Jeg tror snarere på, at den gode ”Kunst” opstår, når dygtige skuespillere sammen med instruktør og scenograf fanger tekstens kerne. Så kan teatret ramme – også de teateruvante.
Jeg har ondt af skuespillerne, der kæmper med en tåbelig konstruktion af et manuskript. Men det er også synd for instruktøren Nicolei Faber, der normalt er en seriøs og stringent instruktør og scenografen Jonas Fly, der har sat nogle kæmpestativer op med 48 store projektører. Det hele kører af sted i disse sparetider. Oveni Mathias Hersland som lysdesigner, der altid er spændende. De tre herrer må have kæmpet, da de skulle skabe en vild ramme om et spil, der både vil fortælle om Qatar, tilskuermentalitet, spillere og regnbuespillere som en stor gang gullach.
Det Kongelige Teaters dramaturg burde have standset processen og evt. sammenskrevet scenerne, så der var noget at begribe og gribe i.
I stedet er ”Fodbold Fodbold Fodbold” blevet til en øveplads, som om vi var tilbage på en teaterskole med både skuespillerelever og dramatikerspirer anno 1970erne.
Øv.
Manuskript: Henrik Szklany
Iscenesættelse: Nicolei Faber
Scenografi og kostumedesign: Jonas Fly
Lysdesign: Mathias Hersland
Medvirkende: Mads Rømer Brolin-Tani, Charlotte Fich, Jakob Femerling, Alvin Ovid Bursøe og Ellaha Lack.
Forestillingen skal på turné i hele landet.