Blixen – repremiere hos Den Kongelige Ballet. 2022.

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Blixen – repremiere i 2022 hos Den Kongelige Ballet.

Det var få måneder før Coronaen satte ind, i efteråret 2019, at ”Blixen” gik over Gamle Scene. Gregory Dean havde skabt en helaftensballet over Karen Blixens fulde liv – blot uden litteraturen. Med Debussy-musik som baggrund blev det en meget nydelig, kronologisk beretning om den berejste dame, som endte hjemme i Rungsted, hvor det hele begyndte. Ikke mindst solodanseren Kizzy Matiakis skabte en mærkelig og mytisk titelperson, som blev mere og mere krumbøjet hen igennem den tre timer lange seance.

Nu er det hele flyttet til Operaens store scene, inclusive bagprojektioner, sorte inddækninger og masser af danseplads.  Det gode ved Operaen som balletscene er, at man ser langt bedre end på Gamle Scene. Men det irriterende er, at den intimitet, som Gamle Scene på de lykkelige aftener har, er ikke-eksisterende derud på Holmen.

Det kommer balletten  ”Blixen” til at lide under. Pænt ser det ud, men lidt gumpetungt på det scenografiske plan. Lidt altmodisch. Kapellet spiller smukt, og ikke mindst herrerne i balletkorpset brillerer endnu engang. Damerne er anonyme. Sådan er korpset for tiden – uanset hvilken ballet jeg ser. Selv i charleston-scenen, nytårsaften i den britiske klub i Afrika, bliver det for pænt og uden de rette ”vrid”.

De forskellige solodansere er gode, bl.a. Jon Axel Fransson, endnu engang som djævelen, Blixen har en aftale med og Jonathan Schmelensky, som skurkagtige Bror Blixen. Benjamin Buza, som faderen, der begår selvmord, danser også markant og får præciseret karakteren.

I løbet af de næste uger vil flere af de kvindelige solodansere prøve kræfter med den spændende Fru Blixen. Ved repremieren var det Caroline Baldwin. Det var nydeligt, men blev aldrig dæmonisk eller anderledes, højst lidt depressivt.

Var rummet for stort? Spændstigheden var i hvert fald forsvundet, og mystikken var væk. Det fører tilbage til musikken. Spørgsmålet er, om netop Debussy, som er en lise at lytte til, egentlig er den rette baggrund for et Karen Blixen portræt?

Min gamle anmeldelse fra 2019 er lang og meget mere detaljeret. Jeg tillader mig at henvise til den:

https://www.kulturkupeen.dk/blixen-ny-ballet-paa-det-kongelige-teater/

 

Repremiere: 24. september. Spiller frem til 3. november 2022
Sted: Det Kongelige Teater, Operaens Store Scene
Koreografi: Gregory Dean
Musik: Claude Debussy
Orkestreret og arrangeret af: Martin Yates
Scenografi og kostumer: Jon Morrell
Lysdesign: Jesper Kongshaug
Videodesign: Adam Ryde Ankarfeldt
Dirigent: Robert Houssart

www.kglteater.dk