Mindeord om den britiske teatermand Peter Brook.

Af Ulla Strømberg.

Mindeord om den britiske teatermand Peter Brook.

Teater- og filminstruktøren Peter Brook er død i en alder af 97 år.

Peter Brooks betydning for det mere eksperimenterende, internationale teater igennem de seneste 60-70 år kan ikke overvurderes.

Peter Brook var akademisk skolet og blev hurtigt en vigtig del af det intellektuelle teatermiljø i England, hvor han bl.a. arbejde for RSC, Royal Shakespeare Company.  ”A Midsummer Nights Dream” fra 1970 blev legendarisk, hvor scenen var en tom, hvid kasse, mens skuespillerne var i lyse, moderne klovnedragter. Samme år sagde Brook farvel til England og bosatte sig i Paris og grundlagde et nyt, eksperimenterende teaterinstitut. Fra da af forskede og arbejde Brook, med base i Paris, med at forene og inddrage flere tidligere teorier fra avantgardister og ”mønsterbrydere”, som bl.a. Antoine Artaud og Grotowsky. Fra 1974 drev Brook bl.a. Théâtre de Bouffes du Nord. Det er et gammelt logeteater i udkanten Paris, nærmest en ruin helt uden interiør.

Peter Brook var myreflittig, og hver ny forestilling søgte nye veje. En lang række af teaterproduktionerne blev efterfølgende indspillet som film. I flere bøger, som har haft banebrydende betydning, beskrev Brook sine nye tanker om teaterkunsten. ”The Empty Space” fra 1968 blev en bibel i teaterverdenen, og bogens tanker er stadig gældende for seriøse teaterfolk.  Brook delte teatret ind i fire kategorier (på dansk i oversættelse fra 1988 af Jens Juhl Jensen): ”Det Dødssyge Teater, Det Hellige Teater, Det Rå Teater og Det Umiddelbare Teater”.

En bearbejdelse af Bizets opera ”Carmen”, ”La Tragédie de Carmen”,  rejste på turné i det meste af verden inklusive i Danmark som en kammeropera og blev i 1983 det første og sidenhen også det vigtigste gæstespil i Østre Gasværk. Aldrig før eller siden har Østre Gasværk fungeret så smukt. I slutningen af 1980-erne turnerede på lignende vis det 9 timer lange indiske epos ”Mahabharahta”!. Da denne forestilling kom til Østre Gasværk sad hele dansk teater på tilskuerpladserne. Peter Brooks betydning og brobygning imellem det etablerede og det eksperimenterende og globalt favnende teater var nu evident for også professionelle, danske teaterfolk.

Som teatervidenskabsstuderende i begyndelsen af 1970erne var det hele tiden Peter Brooks tanker, jeg vendte tilbage til, når jeg skulle analysere, hvor det moderne teater var på vej hen. Ved de senere gæstespil oplevede jeg Peter Brook ved flere pressemøder. Hans venlige og kultiverede udstråling kombineret med de uortodokse tanker gjorde dybt indtryk. Derfor var det også bevægende, da Peter Brook endnu engang blev inviteret til København for at modtage Wilhelm Hansens Store Pris i 2015. I den forbindelse talte Peter Brook kort og vittigt ved prismodtagelsen på Børsen og efterfølgende var der et dialogmøde  i Østre Gasværk. Igen gjorde Peter Brook et dybt indtryk med sit nærvær og kunstneriske klarsyn.

Peter Brooks betydning for det moderne, vestlige teater kan ikke overvurderes. Brook evnede med afsæt i det det klassiske og konventionelle (”dødssyge”) teater at se på teatrets grænseløse udgangspunkt og Brook forenede avantgardistiske teorier i sit   grænsenedbrydende arbejde.