∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Svendborg sommerrevy 2022 – Rottefælden.
Svendborg Sommerrevy 2022 hedder stadig Rottefælden, men er flyttet til det gamle teater inde i byen. Det er vist for anden gang. Revyen i år synes dog lidt bleg og uden det ekstra spark, der skal til for at samle publikum og åbne deres øjne.
Det er mærkeligt, for med Mikkel Schrøder og Christine Astrid som de nye direktører skulle der være både kraft og overskud nok til at løfte arven, og de var ovenikøbet med sidste år. Byen og de lokale historier burde ikke længere være fremmed jord. Samtidigt er rottefældeveteranen Jan Schou med og er i år suppleret af den garvede Anne Herdorff. Grundstoffet er der, men teksterne er den allerstørste mangelvare og så en overordnet dramaturgi, en sammenhængende fortælling, som med smil og overskud skulle kitte det hele sammen.
Åbningsbilledet er sjovt og charmerende med orkestret placeret i tre smukke badehuse, som de kendes fra bl.a. Ærø og med de medvirkende liggende på drømmesenge og solbade, for vi er i det sydfynske sommerland. Flot anslag. Vupti opdager de fire på scenen, at det er revytid. Bare dette badebillede havde fået lov at stå lidt længere, og desværre kommer det heller ikke tilbage. Det havde ellers været fornuftigt at binde en sløjfe. Scenografen Rikke Juellund har skabt de fine rammer for revyen, måske inspireret af den berømmede kunstinstallation fra forrige Venedig Biennale (2019) fra Litauen, ”Sun & Sea”, hvor det hele foregik på en badestrand med operasangere, der tog solbad.
Men så synes ideposen næsten også at være udtømt i Svendborg. Der følges ikke op på noget.
Selvfølgelig er det aldrig nemt at skabe en god sommerrevy, for der er altid nye forhindringer, benspænd eller hvad, man kan undskylde sig med. Engang var der valg i juni, siden kom coronaen og gjorde det svært for underholdningsindustrien. I år er der krigen i Ukraine, som betyder, at det meste i dagligdagen synes at være bagateller i forhold til Putins invasion. Oveni er der alt det, man ikke må sige eller tænke for ikke at krænke nogen. Engang var det klasseskel, så nydanskere, og nu er det noget med kønsroller, hvor debatten er gået grassat. Vi har alle tænkt og hørt det meste. Er der overhovedet noget tilbage?
Inger Støjberg synes i Svendborg at være det nemmeste og også eneste offer, men det er lidt billige point at score på den konto. Hun tog sin straf med oprejst pande. Statsministeren er fredet, måske fordi minkkommissionen ligger som en tikkende bombe og kan gøre enhver revytekst forældet. Men alligevel. Mobiltelefon-skandalerne er vi da ikke færdige med! Lars Lykke var en gang et taknemligt offer, men nu er han næsten glemt. Ellemann og Pape er enten for kedelige eller helt uden kant.
Ja, sådan må de have tænkt omkring bordet, da planlægningen i Svendborg gik i gang. Og så tyede Mikkel Schrøder, den dreven revymand efter mange år i bl.a. Brædstrup, til nogle sikre kort: karikaturer af gamle popsangere: i år både danske og udenlandske. Tina Turner, Michael Jackson, Elton John og Mick Jagger og danske navne som Poul Dissing, Bamse, Lille Per etc. Det var fint og musikalsk, men numrene var for korte, måske af rettighedsmæssige grunde. Men her var talent og kvalitet. Sammen med Jan Schous stille sang ”Det bliver koldere” med ny tekst af Leif Maibom over en gammel revyvise, blev det absolut revyens bedste numre. Og Jan Schous Dronning Margrethe er også altid god, men der skal altså også lidt tekst til.
Jens Krøyer er igen kapelmester og har skrevet adskillige tekster, men det er som om de mangler bid.
En sommerrevy skal vist helst være lidt vovet på det erotiske område, når nu det politiske ikke fungerer. Her smøres tykt og umelodisk på flere gange – og igen synes det at være for blot at indkassere nogle billige point.
Skuffet: ja! For ingredienserne i form af gode skuespillere og musikere er til stede, dog med lidt for mange kjole- og kostumeskift denne almindelige fredag i det nyrenoverede Svendborg Teater.
Publikum var mere end veloplagte og ville meget gerne klappe i takt og synge med, hvis der bare var nogen, der bad om det. Jan Schou synes stadig at være den faste grundpille i Svendborg, men tabte faktisk et ellers sjovt nummer om entertaineren, der ikke kan få folk til at synge med. Hvorfor ikke afslutte nummeret med fællessang, for publikum ville bare så gerne være med! Meget mærkeligt.
Alle, der går til sommerrevy, vil gerne more sig på den gode måde, det må skuespillerne da vide.
Medvirkende:
Mikkel Schrøder, Jan Schou, Anne Herdorff og Christine Astrid.
Instruktør: Carsten Friis.
Scenograf: Rikke Juellund
Kapelmester: Jens Krøyer.