∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Billedkunstneren A.R. Penck på Museum Jorn i Silkeborg.
A.R. Pencks værker har længe været kendt af de fleste. For de er meget karakteristiske og synes måske muntre, som de fremstår med geometriske mønstre og tændstikmænd i uendelig mange varianter. Samtidig er Penck ikke uden grund ofte blevet omtalt i selskab med en anden fascinerende tysk billedkunstner, Baselitz.
Med den store udstilling på Museum Jorn i Silkeborg overvældes man, eller i hvert fald jeg tabte næsten pusten på vandringen igennem de mange rum.
Det var med en uhyre konsekvens, at Penck arbejdede sig igennem livets besværligheder og måske havde håbet, at kunsten kunne om ikke lindre, så i hvert fald skabe et modstykke til hverdagens komplicerede politiske situation.
A.R. Penck blev født i 1939 i Dresden i Østtyskland som Ralf Winkler, men tog på et tidspunkt, af sikkerhedsgrunde, som voksen kunstnernavnet A.R. Penck. I flere perioder udstillede han som ung under andre pseudonymer.
Hans opvækst var i koldkrigstiden, og da han begyndte at male, måtte han hurtigt erkende, at det østtyske regime ikke tolererede den slags afartede udfoldelser. Han ”opfandt” et universalsprog med tegn, som han siden benyttede i sine værker. Nogle billeder synes derfor frygtindgydende med direkte referencer til politiske begivenheder, mens andre er mere fortællende.
Hans biografi afslører et svært liv for en mand, der var modstander af regimet, men alligevel ønskede at blive boede i fosterlandet.
Allerede i 1970 mødte Penck galleristen Michael Werner fra Køln og også kunstneren Baselitz, der blev kollega og ven.
I midten af 1970erne nægtedes Penck udrejse til Canada, hvor han har fået tilbudt en undervisningsstilling. I 1977 nægtedes han ret til at udstille på Documenta 6 i Kassel. I solidaritet og under stort postyr trak en række andre tyske kunstnere deres værker tilbage fra udstillingen.
I 1980 gik Penck til fods mod Vesttyskland og bosatte sig uden for Køln.
Siden blev hans anerkendelse og berømmelse cementeret med bl.a. store udstillinger over hele den vestlige verden. Men udstillingen i Silkeborg er den hidtil største i Skandinavien.
På overfladen synes Pencks billedunivers at være lige at gå til, men nedenunder gemmer sig en intellektuel bearbejdelse af både den komplicerede opvækst under det østtyske regime – og tillige en drøm om at visualisere forskellige filosofiske og mere matematiske tankegange.
I det smukke katalog, hvor der er adskillige afbildninger, skriver kunsthistorikeren Eric Darragon: “Med det tegn -, tal- og symbolsystem, i kraft af hvilket den simplest mulige figur behersker udtrykket eller giver det frit løb, synes det kendte og det ukendte at have indgået en pagt, nemlig en ny form for dialektik….”
Andre steder i kataloget uderstreges de mange filosofiske referencer, som Penck forholdt sig til. Helt konkret brugte han bl.a. et bevinget øje, som viser tilbage til 1400-tallets italienske arkitekt, kunstner og teoretiker Leon Battista Alberti.
Til kredsen omkring Werner, der talte en række af de bedste tyske malere fra både Vest- og Østtyskland hørte også Per Kirkeby. På udstillingen er der ikke mange værker med direkte reference til almindelige mennesker, men der er en skitsetegning af Per Kirkeby fra 1984.
Hvor kataloget går adskillige spadestik ned i forståelsen af Pencks samlede værk, er de mange plancher på udstillingen klare og velskrevne. Men læses skal de, ellers vil den besøgende ikke få hul på baggrunden for Pencks billedverden.
Udstillingen hænger smukt i de hvide rum på Museum Jorn – tidligere Silkeborg Kunstmuseum. Så det kan være svært at forstå, hvorfor museet partout skal flytte. Men som jeg har forstået det, er de moderne krav til udstillingsrum store, og derfor skal der ske noget i Silkeborg. Men Museum Jorn ligger dejligt afsondret fra en by med vokseværk – og lige ud til Gudenåen.
Havde udstillingen været vist i København eller omegn, havde de mere end 160 værker været “talk of the town”. Nogle af værkerne er ovenikøbet adskillige meter brede og hænger fantastik på væggene. Fra Pencks side synes det hele meget konsekvent.
Opfordring: Er påskeferien henlagt til Jylland, så er udstillingen med Pencks værker et MUST.
Udstillingen slutter 15. maj 2022.
www.museumjorn.dk