∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Dynastiet hos Teater Katapult i Aarhus – velspillet og brutalt stykke om den danske overklasse.
Det samfundsengagerede Teater Katapult i Aarhus slår til igen – denne gang med en slags knock out til en fiktiv gruppe af den danske overklasse. Det sker med forestillingen ”Dynastiet” som bl.a. er inspireret af bogen ”Magteliten – hvordan 423 danskere styrer landet”.
Bag forestillingen står den nyligt afdøde instruktør Anders Lundorph og dramatikeren Thomas Mackmann. På scenen 5 skuespillere i en delikat scenografi, som forestiller en glansbilledversion af en dansk skov af scenografen Signe Krogh. Historien er henlagt til et jagtselskab i skoven, og vi følger deltagerne, som repræsenterer to generationer. Sjovt nok er de omgivet af talende dyr, der på ren h.c. andersensk manér også er tænkende og ganske vittige, ikke mindst ræven. I øvrigt er kostumerne meget “autentiske”: grøn loden, ternede veste, knæstrømper m.m.
Det vanskelige med forestillingen er, at alle personer faktisk viser sig at være kolde og golde mennesker eller ligefrem umennesker. Det er aldrig noget nemt og behageligt udgangspunkt. En forfatter må gerne tro på blot en eller to af figurerne, så vi som publikum har nogen opbyggeligt at forholde os til. Sidenhen er det op til skuespillerne at bygge videre på karaktertegningen.
Teksten er på raffineret vis brudt op i monologer, hvor de enkelte jagtdeltagere konstant træder frem for publikum og beretter om deres syn på samfundet. Det kan desværre kort koges ned til ”Survival of the fittest” og ”jeg er helt ok”. Værst er holdningen og attituden repræsenteret hos den ene unge mand spillet med kraftige armbevægelser af Lue Støvelbæk. Han er fra Herlufsholm Kostskole og går ikke af vejen for hverken at pande sin jævnaldrende en på hovedet eller skyde efter revl og krat, hvad der i øvrigt er helt utilstedeligt, når man går på jagt.
I centrum står en stærk og skrap erhvervskvinde, og det er er jo moderne. Sonja Oppenhagen spiller hende flot, statuarisk og overbevisende, som hun spankulerer rundt i jagtdress og med riffel over skulderen. Hende ville jeg nødigt møde ved et forhandlingsbord, men jeg er da stødt på lignende kvinder, også i kulturverdenen.
Denne kvinde går ikke af vejen for at ofre sin søns karriere i familiefirmaet for selv at overleve, viser det sig hen ad vejen. Efterfølgende vokser den før så svage søn, spillet blidt af Kristian Grumme Nielsen. Men til sidst er heller ikke han bleg for at lade myndighederne vurdere, om moderen har begået alt fra kurspleje til insiderhandel. Og målet for ham: såmænd ikke penge, snarere magt, position og omgivelsernes anseelse.
Udenom står to aldrende mænd, fint og dækkende spillet af Kim Veisgaard og Victor Marcussen. Begge har de overlevet i businessverdenen ved at være snu og smarte og nok ikke leve op til almindelig god forretningsmoral. For hele forestillingens præmis er, at når målet er magt, bliver drivkraften bag til den rene ondskab. Enhver vil i sidste ende sælge sin mor eller elskerinde, hvis det kan fremme den sag, der hedder MAGT.
”Dynastiet” udspilles i pengeverdenen, men jeg er sikker på, at kulturverdenen, som jeg vel hører til, er mindst lige så slem.
Står det så sløjt til herude? Måske. Men, vil jeg tilføje, ikke kun hos overklassen.
Se på det politiske liv, hvor folkevalgte i en uendelighed skifter parti for at fastholde en flig af magt og indkomst. Se på vores centraladministration, hvor folk uafbrudt skifter job og ”placeres” af dem ovenover. Se på hvordan semioffentlige koncerner drives med ekspolitikere ved roret, se på ældreplejen, hospitalsvæsenet eller mediebranchen, hvor de såkaldte ”profiler” blot flytter rundt og rundt – fordi magt og anseelse er blevet et narkotikum.
Men ved en så ensidig fokusering på en fiktiv overklasse synes forestillingen at miste noget af sin ellers veltilrettelagte slagkraft: Et knockout til de magtbegærlige. Her bliver blot ”de født rige” og ”de født velbjergede” slået i gulvet. Det er dog altid en begyndelse. Så en tur til ”Dynastiet” hos Katapult ved Godsbanen i Aarhus er afgjort en aften værd, og så kan man jo glæde sig over måske ikke at høre hjemme der, hvor magten frister.
Af og med
Teater Katapult præsenterer egenproduktionen DYNASTIET i co-produktion med Grummes Teater // Dramatiker Thomas Markmann // Instruktør Anders Lundorph //
Medvirkende Sonja Oppenhagen, Kim Veisgaard, Victor Marcussen, Kristian Grumme Nielsen og Lue Støvelbæk (erstatter Peter Høgsbro) //
Scenograf Signe Krogh // Lysdesigner Jens Hansen // Lyddesigner Marcus Aurelius Hjelmborg //
Støttet af Statens Kunstfond, Augustinusfonden, Wilhelm Hansen Fonden, Beckettfonden, Knud Højgaards Fond, Dansk Skuespillerforbund, Ernst B. Sund Fonden, Lasson Andersens Fond
Produktion: Katapult i samarbejde med Grummes Teater.