∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Pejseshow 2021 på Pejsegården i Brædstrup.
Tre skuespillere og tre musikere, mere skal der ikke til for at skabe en sjov, underholdende revy i overhalingsbanen. Det bedste pejseshow i flere år. Tempoet er nemlig højt fra først til sidst. Alle kan deres kram, så det er en fryd.
Revyen, som Mikkel Schrøder endnu engang står i spidsen for, har den klassiske blanding af politisk satire, sjove karikaturer og et par bløde mellemspil. Christine Astrid bliver bedre og bedre til de mange vellignende karikaturer, og den nye i pejsestuen er Rasmus Krogsgaard, som er en fremragende revymand. Et godt trekløver suppleret af tre dygtige musikere.
Men Pejseshow i Brædstrup er andet og mere end musikalsk og satirisk underholdning. For den store ”Carvery Buffet”, hvor ikke mindst kagebordet er overdådigt, må ikke glemmes. Det betyder omvendt, at når klokken bliver 20.30, og projektørerne tændes, er publikum allerede i højt humør og ret mætte, så revykunsten må ikke tage på badeferie.
Et af revyernes trumfkort ikke mindst i 2021 er den påduttede politiske korrekte konsensus, som Christiansborg udsender, men ikke selv efterlever.
Nok er der en grøn buffet med mange friske grøntsager i Brædstrup, men kokken står stadig og skærer i de store oksestege. Ingen taler om CO2 denne aften.
Men alt det, man ikke må i dag, er godt revystof. Mikkel Schrøder og co. går ikke af vejen for gang på gang at balancere på den knivskarpe æg mellem acceptabel og uacceptabel opførsel. For det er jo netop her, mange offentlige personer har fejlet ikke kun i det forgangne år, men år tilbage.
Senest drejer debatten sig om køn og kønnenes mangfoldighed. Den sættes på spidsen i en tekst af de garvede Vase og Fuglsang. Med udgangspunkt i den berømte Dirch Passer og Keld Petersen sketch ”Tømmerflåden” gøres historien politisk korrekt af Christine Astrid over for Mikkel Schrøder. Nu skal hajen være planteædende, og personerne må ikke kun ligne mænd. Der skal kvinder til, lesbiske, handicappede etc. I alt 56 forskellige køn og etniciteter stuves sammen på den lille tømmerflåde, hvor der plejede at sidde fire mand. Meget, meget morsomt og viser tilbage til et gammel Vase og Fuglsang revynummer, dengang under Muhammed-krisen. Ulf Pilgaard kunne i Cirkusrevyen 2006 i en anspændt situation skabe en forløsende stemning med en modernisering af Kjærulff-Schmidts gamle ”Vi er jo alle i samme båd”. ( Jvf. ny bog af Ulf Pilgaard: ”Hellere halvgammel end helt død).
De gode revyers særkende er jo at formidle komplekse situationer, så vi både kan le og reflektere.
Også den nye i pejseklassen, Rasmus Krogsgaard, viser i sit eget nummer ”Hashtag” et hurtigt og begavet vue over alle dem, der på en eller måde har strejfet #Metoo: Krogsgaard mimer til den autentiske lyd med både Østergaard, Sofie Linde, politiske eftersnakkere, filmfolk og gamle Clinton. Ganske fremragende.
Adskillige af numrene tager tilløb til at komme under bæltestedet. Det er og bliver dog en ingrediens, jeg ikke helt fatter.
De tre skuespillere kan tale, karikere, imitere, mime og synge. I et langt og flot medley af Sju-bi-duanumre lige før pausen bliver man helt stakåndet. Mindre sker der i det musikalske, lidt retro, Kjeld og Hilda-nummer, hvor de to folkekære personer, agerer som mekaniske dukker og vinker, som var de kongelige.
At Mikkel Schrøder er god til at parodiere mange kendte, ved de fleste nok. Derfor bliver nummeret fra en genbrugsbutik med afdankede parodier ganske vittigt. Så fik han brugt de gamle tricks endnu engang. Rasmus Krogsgaard er imponerende nok ligeså ferm til bl.a. at skabe en Anders Fogh Rasmussen på et splitsekund.
Det er svært at sætte en finger på noget. Kostumerne ved Lasse Spangenberg er flotte uden at være vulgære. Kun ærgerligt at den indledende ”Året der gik” ikke varer længere, for så underholdende er det, når Mikkel Schrøder, Christine Astrid og Rasmus Krogsgaard tager sig af store som små politiske sager – her med tekster af Mikkel Schrøder, Rasmus Krogsgaard og Jens Krøjer. Victor Axelsens tårer bliver gjort til grin, Biden er ved at falde i søvn og Mette F danser til ”There is no business like show business ”.
Og det kunne være overskriften på hele aftenen: Show og business i en højere, underholdende og velsmagende enhed – midt i det jyske.
Der spilles fredage og lørdag til og med midten af november i Brædstrup, på Pejsegården.
Mikkel Schrøder, Rasmus Krogsgaard og Christine Astrid
Instruktion: Carsten Friis
Orkester: Stig trip, Rasmus Friis Tvørfoss (kapelmester) og Stephen Nørrelykke.