4 stjerner – 5 til danserne – 3 til konceptet.
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Sommerballet: Danish Design Monochrome på Bellevue Teatret.
Dejligt at Bellevue Teatrets sommerballet-tradition er genoplivet. Og det må gerne vare ved. For Arne Jacobsens teaterbygning egner sig til sommerunderholdning og moderne dans og såmænd også til klassisk ballet, her vist af stjernedansere: Alban Lendorf, Ida Praetorius, Sebastian Haynes og den uovertrufne flamencodanser: Selene Munoz.
Coronatiden har været svær for alle, og selvfølgelig må et teater som Bellevue kæmpe og gør det med imponerende kvalitetssans. Men at skamride begrebet ”danish design” er helt overflødigt i denne omgang med sommerdans.
Det er tredje gang den nu modne balletdanser Alban Lendorf gæster teatret – først var det med balletten om Arne Jacobsen, senest som Jean i Frøken Julie og nu som pianist og danser. Alt fra Lendorfs side er imponerende smukt og overbevisende. Her er hverken brug for smarte designmøbler eller avanceret baggrundsgrafik. Fint at Lendorf sidder ved PHs klassiske flygel, og ok, at der er en fiks stol at sidde på, men der er ikke brug for Poul Kjærholms daybed eller auktionsvarer fra Lauritz i foyeren. I øvrigt var PH næsten pr. definition imod Arne Jacobsens ganske pragmatiske holdning til politik og samarbejde med den borgerlige kommune i Gentofte. Til gengæld roste PH Arne Jacobsens oprindelige lamper i den store restaurant ved siden af teatret.
På programmet er der tre balletter, som slet ikke har dialog. Først Tim Rushtons ”Ægget”. Lendorf ved flyglet spiller smukke Carl Nielsen-toner, mens Sebastian Haynes er på gulvet, og en grafiker simultant tegner. Men hvor Arne Jacobsens legendariske lænestol kommer ind i historien, kan jeg slet ikke øjne. Må derfor sige, at de to herrer kæmper og danser på scenen, så publikum alligevel er taknemmelige. Men ”ægget” dukkede ikke op.
Næste punkt er en smuk, smuk pas de deux af den legendariske britiske koreograf MacMillan med musik af Massenet, som bl.a. har komponeret operaen Manon, mens MacMillan har skabt en ballet over Massenets toner med samme navn: “Manon”. Ida Praetorius, som for år tilbage var verdens yndigste Lolita på samme scene, danser som altid indfølt med Lendorf. Det kunne ikke være bedre, men dansk design bliver det næppe, blot fordi et par stole er sat på scenen.
Efter pauser kommer den altid vitale Selene Munoz. For mange år tilbage var hun et fund hos Alexander Kølpin til sommerballetten i både 2011 og 2012. Nu er hun moden, etableret og skaber sammenstød imellem flere dansearter. Sebastian Haynes repræsenterer det klassiske, mens Munoz er inkarnationen af flamencodans på vore breddegrader. Flot og vildt, men dansk design er det ikke, selv om der er hængt diverse lamper op.
Tak til de vidunderlige dansere og musikere, som giver alt. Men Bellevue Teatret må tænke sig om og ikke bruge dansk design som unødvendig slæbesild. Danserne klarer sig suverænt – uden etiketter.
ÆGGET – Sebastian Haynes i Tim Rushtons koreografi med Alban Lendorf som klassisk Carl Nielsen-pianist
ROMANTISK PAS DE DEUX – Ida Praetorius og Alban Lendorf i klassisk duet
BODYSENSE – Moderne flamenco møder neoklassisk ballet i dramatisk rytmisk clinch med Selene Muñoz og Sebastian Haynes.
Opføres udvalgte dage.
www.bellevueteatret.dk