∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Baldersbæks Stemmer – vandringsteater i en plantagehave.
Fascinerende og fængslende vandringsteater – midt i det jyske.
Er der noget så dejligt som at blive klogere, og ovenikøbet i frisk luft og med en kop kaffe i hånden?
Sådan er det på Baldersbæk til vandringsforestillingen ”Baldersbæks Stemmer”. Den unge skuespiller Kristian Grumme har skabt et spændende teaterprojekt i sit barndoms land på kantet mellem tre kommuner: Varde, Vejen og Billund. Alle tre kommuner samt flere fonde har støttet op om projektet, der har været undervejs i et par år.
Københavnerplantagerne
I dette område kommer mange af os københavnere vist kun forbi, når vi halser mod Esbjerg og Fanø eller er kommet på afveje mod Fleggaards grænsehandel. Men her ligger spændende landskabelige områder, de såkaldte københavnerplantager, skabt i forlængelse af Hedeselskabets opståen og arbejde i 1800-tallet.
En af plantagerne er Baldersbæk, anlagt af den initiativrige fabrikant Holger Petersen i perioden 1892-1910. Han gjorde det først i import fra England, siden i produktion af knapper, bændler m.m. og var med til at skabe ØK, hvor han sad i bestyrelsen.
Her i det gamle hedeland blev anlagt plantager og bygget majestætiske sommerresidenser af de velbjergede, ofte københavnske ejere, bl.a. Holger Petersen, som samlede familien omkring sig, ikke den nærmeste, som var gået bort alt for tidligt, men søskende m.m.
6 historier
”Baldersbæk Stemmer” fortæller om en epoke, der næsten er gået i glemmebogen. Med seks tableauer ude i den smukke park, have eller plantage, hvad man nu tør kalde området, fortælles nogle parallelhistorier til Holger Petersens person. Ham selv møder vi slet ikke. Det er godt set af dramatikeren Simone Isabel Nørgaard, der således skaber et mere generelt billede af Danmark i begyndelsen af 1900-tallet.
Kristian Grummes ambitionsniveau har været højt, og de medvirkende skuespillere er garvede, og tør jeg sige, ”folkekære” kræfter, som løfter historien, når vi vandrer rundt i regnfrakker, med hue om ørerne, tasker over skulderen og kaffen:
Lotte Andersens stuepige
Ved et lille træhus sidder en smuk kvinde klædt som min skoletids lærerinder i en habitagtig, brun uldkjole anno 1950-erne. Hun har været stuepige i herskabshjemmet nogle somre og fortæller, som var det et Tjeckhov-stykke. Huset blev åbnet, herskabet kom, nød livet, nogle gange med ekstra gæster og drog derpå videre igen. I en uforglemmelig sommer var der en kvinde, som lærte børnene alt om naturen. Lotte Andersen er fængslende og næsten dæmonisk, som hun sidder og står ved træhytten, der viser tilbage til den engelske havearkitekturs romantiske bygninger, som vi i København bl.a. kender fra Søndermarken og Sophienholm.
Preben Kristensens billedhugger
Næste stop er ved den store granitskulptur af Holger Petersen skabt af billedhuggeren Anders Bundgaard, som også er kunstneren bag bl.a. Gefionspringvandet. Preben Kristensen er næsten statuarisk som skulpturen og lægger lune i det venlige portræt af fabrikant og kunstner. Igen fascinerende og fængslende.
Sonja Oppenhagen med barnets glade erindringer
Også Sonja Oppenhagens ukendte kvinde, der som ung kom på besøg på Baldersbæk, giver et uventet og bevægende indtryk af somre i det jyske, helt frem til Anden Verdenskrig. Her er teksten kædet sammen med de skulpturer fra Børsen i København, som Holger Petersen fik til sin sommervilla. Igen er det en glæde at lytte til teksten af Simone Isabel Nørgaard. Ordene bliver aldrig kedelige i en evig vekslen mellem nærhed og beskrivelse.
Genfærd og nutid
Lidt sværere bliver de for de to yngre skuespillere, Kristian Grumme og Malene Beltoft, der iført kostumer fra slutningen af 1800-tallet er ”genfærd” eller ånder som det unge par, Holger Petersen og hans hustru, der døde alt for ung. De står ved en stendysse, som lokalbefolkningen faktisk rejste til ære for Holger Petersen. Her er der pludselig patos i både tekst og spillestil, midt ude i naturen.
Instruktion og nutid
Instruktøren Anja Owe har ellers skabt en fin og trimmet vandringsforestilling på et underskønt sted, og hun tager sig selv af billedhuggerens datter, der genkalder sig tiden som model for faderen. Her er det spændende, hvordan en harpespiller kan forvandles til et springvand. Mere vand er der hos den moderne vandringsmand/kvinde, spillet energisk af Charlotte Fich, der som en deprimeret romantiker vandrer i naturen og pludselig gribes af KUNSTEN, NATUREN og guds skaberværk.
Seks ophold på den smukke vandring rundt om herskabshuset blev det til. Smuk scenografi – skabt af naturen og måske Realdania, der var med til at rekonstruere hele herligheden omkring 2010. Kostumerne er mere end smukke, til UG, som de føjer sig tidstypisk ind i de forskellige epoker – og ligeledes i de velafbalancerede tekster. Alt er så gennemtænkt og gennemført.
Ved den moderne vandringsmand/kvinde sluttede min rundtur, men vi var delt op i seks grupper. Efterfølgende gik man glad, beriget og oplyst ud af den eventyrlige have.
”Baldersbæk Stemmer” er ikke kun en interessant fortælling, det er også som teatervandring imponerende eksekveret af alle de involverede parter. Forestillingen fortjener at blive gentaget et par år eller tre, så alle i landsdelen kommer til at kende historien om ikke kun Holger Petersen, men tiden med københavnerplantager og sommerlandets kortvarige feriestemning.
Varm anbefaling, der spilles nogle gange endnu.
3 timers kørsel fra København, så turen kan snildt klares fra morgen til aften.
Lørdag den 11. september kl.13.00 & kl.16.30
Søndag den 12. september kl.13.00 & kl. 16.30
Publikum vil vandre rundt og opleve Baldersbæks kunst blive vækket til live af Sonja Oppenhagen, Preben Kristensen, Kristian Grumme, Malene Beltoft Olsen, Lotte Andersen, Charlotte Fich og Anja Owe.
(Varighed: ca. 1t. 25 min. Vandrelængde: ca. 1 km.)