∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Drømte mig en drøm i nat, Teaterkoncert på Aalborg Teater.
Hvordan ser ”Den danske sang er en ung blond pige”… ud rent visuelt? På Ålborg Teater er hun hverken ung eller kvinde – og ligeså med ”Vort modersmål er dejligt…”. Begge sange, ja hele teaterkoncerten har fået et visuelt udtryk, jeg ikke i min vildeste fantasi havde forstillet mig! Det hele kan synes en smule provokerende, fordi grundkostumet til orkestret og ensemblet er en smule kluntet: løsthængende turkise bukser (i babyfløjl) og sort rullekravesweater. Og så går det ellers kostumemæssigt derudaf med ensembletøj fra en andenklasses kinesisk systue.
Instruktøren Jacob Schokking er ellers kendt for at være visuelt orienteret ned i alle detaljer, så det må have en mening. Schokking har en lang karriere bag sig som innovativ iscenesætter og herunder ikke mindst som en visuel interessant teatermand med det nu hedengangne ”Holland House”, hvor musikken og filmiske sekvenser ofte har været en vigtig del i et poetisk univers.
Teaterkoncerter synes for tiden at være de store teatres yndlingsbeskæftigelse med orkester og mange skuespillerne på scenen og eventuelt et kor. På Aalborg Teater i ”Drømte mig en drøm i nat” er borgerkoret dog offstage og kun filmisk til stede på bagvæggen.
Til en teaterkoncert kræves ingen handling, men gerne en spinkel rød tråd. Sådan har det været på danske scener, siden Dr. Dantes Aveny med forestillingen ”Gasolin” i 1994 nærmest fødte genren: teaterkoncert. Problemet er, at ”Gasolin” faktisk aldrig er overgået rent kunstnerisk.
De fleste teatre med respekt for sig selv har prøvet opskriften adskillige gange og levet op de til gamle præmisser: kendt musik i nye arrangementer, visuelt udfordrende og ingen rød tråd, men gerne enkeltstående, effektfulde tableauer.
”Drømte mig en drøm i nat” – er måske som idé født før coronaen, men efter mere end et års anderledes liv og forbud mod socialt samvær, er der som bekendt bl.a. sket noget med begrebet fællessang. Allerede under første nedlukning samledes familien Danmark om Philip Fabers TV-morgensang, og jeg tror, at glæden ved at synge sammen har vist sig vedholdende. Derfor er en forestilling som ”Drømte mig en drøm i nat”, der bygger på den danske sangskat, kærkommen. Og publikum ville have elsket at synge med, hvis de havde måttet for corona-restriktionerne. Alligevel var der glæde i salen hos publikum, der vist snart alle var færdigvaccinerede!
Forestillingens titel er lånt fra den berømte strofe, som kørte som pausesignal i DR i snart hundrede år og har en smuk historie: i runer har en mand omkring år 1300 nedfældet det på en afskrift af Skånske Lov – det såkaldte Codex Runicus. Men den historie bruges nu ikke, til gengæld høres i begyndelsen smukt cellospil, som også filmes og går over til 1864 – og ”Mallebrok er død i krigen”, som dog er en fransk folkevise, der kan føres tilbage til 1500-tallet. Men tanken er klar, vi sopper stadig rundt i nederlaget fra dengang. Men gør vi nu også det?
Det visuelle er ganske svingende, ikke mindst på grund af den svenske scenograf Karin Gilles kostumering. Det er mere end synd, for der er mange smukke filmiske sekvenser. Musikalsk er forestillingen ganske vellykket, bl.a. i nogle stille passager, hvor der også filmes i nærbilleder, med skuespillerne på gulvet.
Liva Weels sange kan altid bruges – og også her fungerer de: ”Man binder os på mund og hånd” – og ”I dit korte liv” – bliver fremført fint og bevægende. Sådan er det hele vejen igennem, hvor nogle gode øjeblikke afbrydes af lidt mere brutale. Kim Larsen ”Blip Båt” burde man måske ikke røre ved, da hans fremførelse er svær at overgå eller i hvert fald skal der arbejdes grundigt med det. Og sådan kan man fremhæve noget og glemme andet.
Et nummer med henvisning til tyrkisk herredans ”Devish” med store rundskårne nederdele, i orange, er flot, men hvorfor? Man kan altid spørge ved en teaterkoncert, hvad formålet er udover at det næste nummer skal overraske endnu mere, om det så er skraldespande eller Frelsens Hær eller lign., der skal på scenen.
Ensemblet er ungt og forholdsvis homogent på Aalborg Teater og fungerer i denne teaterkoncert fint, selv om ikke mindst herrerne ikke som sådan får lov at vise personlighed.
Så selv om teaterplakatens unge piger i hvide kjoler ikke sås på scenen, blev ”Jeg drømte mig en drøm i nat” – en effektiv og forholdsvis dansk musikforestilling som en hyldest til den danske sangskat.
Iscenesætter
Jakob Schokking
Scenograf
Karin Gille
Koreograf
Kasper Ravnhøj
Kapelmester
Niels Søren Hansen
Dramaturg
Jens Christian Lauenstein Led
Musikalsk arrangement
Niels Søren Hansen, Johannes
Smed
Lysdesign
Kasper Daugberg
Lyddesign
Kristian Berg Kjeldsen
Videodesign
Alexander Fogh
Videoprogrammør
Alex Christoffer Rasmussen
Orkester
Johanne Andersson
Cello, ukulele
Lasse Sandkamm
Guitar, bas, banjo, mandolin
Johannes Smed
Guitar, bas, ukulele, elektronik
Niels Nørgaard
Basun, tuba
Peter Dombernowsky
Trommer
Niels Søren Hansen
Keyboard, harmonika, guitar
www.aalborgteater.dk