∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Light – Bach dances på Operaen, Det Kongelige Teater.
Det var vederkvægende, intet mindre. Og sådan følte alle det vist i operaen lørdag aften, hvor Concerto Copenhagen spillede Bach, mens 11dansere og 8 sangere også stod på scenen. Til sidst blev publikum blev bare ved med at klappe, stilfærdigt, men vedvarende. Vi var tilbage i Operaen, tilbage til den gamle normalitet med at ”gå i teatret”, og vi var vidner til det, som ”kunst” af og til kan give én: livsindsigt og eftertænksomhed.
Concerto Copenhagen var placeret på scenen, noget tilbagetrukket og forrest masser af sirligt opstillede stole, mens sangere og dansere bevægede sig rundt i hverdagsklæder.
Over højtaleren hørtes stemmer fra mennesker, der ufrivilligt levede på kanten af livet, fordi de var syge og skulle dø. Kunne det være værre? Ja, for med Bachs toner og forskellige tekster, som vi måske også kender fra andre sammenhænge, blev det en aften, der var bevidst om døden, priste livet og troede lidt på efterlivet. Og heldigvis sluttede aftenen med et håb og en taknemlighed over det liv, som trods alt var blevet levet.
Stemmerne kom fra virkeligheden og var dermed amatørers, musikerne var i den sædvanlige sublime klasse med Lars Ulrik Mortensen som dirigent, mens danserne var et nyt bekendtskab. Og et interessant af slagsen, for Hofesh Shechter Company føjede sig i begyndelsen ind i flokken, som var de bare stemmerne, vi hørte over højtalerne. De faldt også rent visuelt i med sangerne (dog uden sko), men til slut i en hyldest til livet og det, som havde været et liv til durtoner, Bachs Sinfonia BWV 1045, gav de los for en fri dans. Hofesh Sheshter Company har base i Storbritannien og samarbejder ofte med teatre om større projekter.
Teksterne, som blev sunget, kunne godt få en til at miste modet: ”Es ist genug”, ”Ich elender Mench” etc., men Bachs musik er for mange en nødvendighed ved højtiderne og forskellige lejligheder. Bach er altid en mulighed, hvis man følelsesmæssigt skal i balance, men ved denne kombination af musik, sang, dans og hverdagsmennesker, rykkede musikken nærmere. Derfor er dette Gesamtwerk, som har været fire år undervejs, ganske vellykket. Lars Ulrik Mortensen citeres for at have sagt, at der næppe findes den sjælelige tilstand, som Bachs musik ikke på et eller andet tidspunkt har fundet et dækkende udtryk for.
Det er Operaens britiske chef John Fulljames, som har været med hele vejen og han været en god fødselshjælper sammen med Lars Ulrik Mortensen for dette utraditionelle operaprojekt.
Men de terminale stemmer, Bachs næsten dommedagstoner og sangernes ord suppleret af vridende menneskekroppe var hen ad vejen ikke til at bære. Og så gik det alligevel, fordi det hele var gjort så hverdagsagtigt med musikerne desværre lidt for meget i baggrunden, mens dansere og sangere var i evig bevægelse med nogle banale kantinestole, de rykkede rundt på i et velfungerende, harmonisk lys.
Det var en ualmindelig oplevelse, og jeg vil gerne sidde i salen igen når ”Light – Bach dances” opføres tre gange til i denne uge. Det tager tid at trænge længere ned i kombinationen toner, ord, sang og bevægelse.
Det eneste mærkværdige var, at Det Kongelige Teaters højt priste treenighed (eller firestrenget kunstnerhus med skuespil, opera, ballet og kapel) ikke selv er i stand til hverken at stille med sangere eller dansere. Det er helt legitimt at Concerto Copenhagen endnu engang sidder på Det Kongelige Teaters scene og spiller barokmusik, men hvorfor ikke vore egne dansere og sangere?
Der er to opførelser torsdag d.13.5. og igen 15.5. Varm anbefaling.
Co-iscenesættelse: John Fulljames
Co-iscenesættelse: Hofesh Shechter
Koreografi: Hofesh Shechter
Dirigent: Lars Ulrik Mortensen
Scenografi og kostumer: Tom Scutt
Lysdesign: Paule Constable