5 stjerner til idé og katalog – 3 stjerner til udstilling.
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Auguste Rodin. Forskydninger på Glyptoteket.
Auguste Rodin og Glyptoteket er en gammel affære, og derfor synes det ekstra flot, at det er lykkedes for museet at dreje historien, så ny viden og nye vinkler kan gøre stoffet interessant endnu engang.
Mange ved, at Auguste Rodin (1840-1917) med sine ofte fragmenterede skulpturer blev første skridt mod det moderne inden for skulptur. Men at Rodin som 50-årig blev en ivrig samler af antikke skulpturer m.m. og siden næsten dekonstruerede sine gamle figurer og skabte nye konstellationer er ny og interessant viden på dansk grund.
Udstillingen “Auguste Rodin – Forskydninger” er blevet til i samarbejde med Rodin Museet i Paris. Naturligvis har Glyptoteket taget udgangspunkt i de mange værker, som Carl Jacobsen bestilte og købte direkte hos Rodin. Meget interessant er derfor bl.a. Jacobsens brevveksling med Rodin, hvor den danske kunstsamler nærmest undskylder, at han vil have en version af ”Evigt Forår” magen til originalen: ”Jeg forstår godt, at det ikke er så morsomt for Dem at skulle skabe det samme værk flere gange, og jeg er Dem meget taknemmelig for, at vi har kunnet overtale Dem til at gøre det.(…..) Jeg håber til gengæld, at det vil glæde Dem at vide, at disse værker vil blive samlet til et lille Rodin-museum, der bliver ret enestående.” skriver Carl Jacobsen d. 6. august 1907. Et brev fra Rodin til den danske mæcen året før slutter: ”P.S. historien gentager sig, Medici’erne er tilbage og bor i vore dage i København.”
Der var god kontakt mellem den danske rigmand og den franske kunstner, der begge havde en kærlighed til antikken.
Rodin nåede at samle mere end 6000 skulpturer og genstande primært fra Grækenland, Rom og Ægypten. Udstillingen beretter naturligvis om den sammenfaldende interesse imellem de to, Carl Jacobsen og Auguste Rodin. Indkøbene blev ofte foretaget hos de samme kunsthandlere, for Jacobsens vedkommende erhvervede han mere end 1000 genstande hos Wolfgang Helbig og Paul Arndt. Men ét er at samle på antikke skulpturer, noget andet er at lade sig inspirere i sin egen kunst.
Auguste Rodin citeres for at have skrevet, at man først som moden kunstner skal gå til antikken, præcis som Rodin selv gjorde: ”Hvis man (derfor) vil lære en at skabe en skulptur, må man lade ham arbejde direkte efter naturen, og når han så er blevet virkelig god til det, kan man sige: Nu skal vi se, hvad man gjorde i antikken.” (”Antikkens Lære” trykt i et tidsskrift i 1904)
Med lån fra Rodin Museets antiksamling er der flere spændende sammenstillinger, hvor man snildt kan se, hvordan de anonyme skulpturer har påvirket den modne Rodin. Andre mere raffinerede detaljer på udstillingen er det ”genbrug” af delelementer fra tidligere skulpturer, som Rodin dermed kunne give nyt liv. Her bruges bl.a. Glyptotekets berømte ”Borgerne fra Calais”.
Selve udstillingsideen, udstillingsteksterne og mange af katalogteksterne synes fornyende i en dansk Rodin-kontekst. Men realiseringen af udstillingen virker fortænkt. Fra uendelig mange fotografier vides, hvordan Rodins forskellige atelierer så ud, og hvordan han eksperimenterede med opstillinger og sammenstillinger af forskellige skulpturer og ved hjælp af draperier kunne fremhæve nogle detaljer og skjule andre. Men det virker halvkvalt at hælde i metervis af patinerede stoffer op og ned ad vægge og samtidigt sende for meget lys på visse skulpturer og i øvrigt have for mange forskellige podier. En grøn drapering skal ovenikøbet skabe en illusion midt imellem guillotine og galge ved det uhyggelige hovedværk ”Borgerne fra Calais”, hvor seks mænd med bøjede hoveder og armene lænket er taget som gidsler.
Udstillingsrummene er som udgangspunkt alt for snakkende i sig selv med loftsudsmykninger m.m. Men rummene lader sig bruge. Her må jeg bl.a. henvise til den underskønne Tal R – udstilling i samme lokaler for under et år siden. Der var lyssætningen i stand til at fremhæve Tal Rs moderne, enkle skulpturer på en næsten magisk måde.
Her på udstillingen flyder Rodins fascinerende værker og antikkerne desværre sammen, og det visuelle bliver rodet og svært at fastholde. Den klare transformation fra inspiration til værk og videre til nye og andre værker er ikke så aflæselig. Dermed falder lidt af udstillingens idé til jorden.
Men med kataloget som vejleder og en ekstra lille fremmedordbog for at dechifrere den amerikanske forsker David J. Getsys mere spidsfindige synspunkter om det ”performative” hos Rodin går det an, og man bliver klogere. Og forskellen på Rodins følsomme håndtering af leret og hans hjælperes videre arbejde med både gips og siden bronze eller marmor er vigtig viden.
Kort sagt, der er nok at hente i udstillingen ”Auguste Rodin – forskydninger”.
Ps. Der skal både coronatest og pladsbestilling til – og ligeså i den charmerende café. Tirsdag er der gratis adgang til hovedmuseet, men ekstra betaling for Rodin.
www.glyptoteket.dk