∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
I DALEN – En Tjekhov-novelle spillet af Undergrunden.
Hvis jeg skulle vælge et skuespil at tage med på en øde ø, ville det blive Tjekhovs ”Tre Søstre”. Her er gemt viden om en svunden tid og fornemmelsen af en evig usikkerhed om morgendagen. For Tjekhov, der kun levede i 44 år (1860-1904), forstod intuitivt, at noget storpolitisk var i gære, og at den gamle ubalance i samfundet ikke kunne leve videre. Samtidigt vidste han nok også, at i sidste ende ville ingen forandre sig.
Derfor er Tjekhov så utrolig moderne og almen menneskelig endnu i dag, mere end 120 år efter og i en anden kultur. For det var zartidens uhyggelige Rusland, Tjekhov levede i og beskrev i mere end 700 fortællinger og noveller, 4 store skuespil og et ufuldendt – samt i over 3.000 bevarede breve.
Mange af novellerne er kondenserede verdensbilleder. Dvs. Tjekhov tog et hjørne af virkeligheden, og deri kan vi se og forstå de store sammenhænge. Sådan er det også i novellen ”I dalen” – som Anders Ahnfelt-Rønne meget beundringsværdigt fremfører alene mand på scenen.
For ”I dalen” er en hel bys liv beskrevet ikke mindst via storkøbmanden og hans hus med sønner, svigerdøtre, barnebarn og så de sædvanlige trakasserier med ansatte, øvrighed – og naturligvis autoriterne i de nærliggende større byer.
Det hele er med, men som altid hos Tjekhov blot antydet med de vigtigste informationer, men aldrig alle detaljer. Personerne får lov ligesom i virkeligheden fortsat at gemme på hemmeligheder. Eller det, der næsten er værre: De er præget af en overraskende glemsomhed eller virkelighedsforflygtende evne til bare at stoppe op og gå videre, præcis som Becketts personer i ”Mens vi venter på Godot”. Alle har en iboende og ukuelig overlevelsesevne. Sådan er det altid hos Tjekhov, hvis altså ikke alkoholen eller lign. får en person til at bukke under.
Der er ikke mange rekvisitter på scenen, men tilstrækkeligt og det smukkeste scenelys, som kan fange et par enkelte trægrene og hurtigt give stemning af en hele russisk plantage. Det er ikke jo Rusland, men Galaksen i Værløse, hvor ”I dalen” – netop har haft premiere, før forestillingen er rede til at blive sendt på turné.
Anders Ahnfelt-Rønne, der er leder af Undergrunden, har instrueret og spiller den eneste rolle meget overbevisende i en på alle måder lavmælt tone. Han taler et smukt sprog, der passer til Tjekhov, langsomt heldigvis, for der er noget at holde styr på, en halv landsbys beboere med lange russiske navne. Med danske ører kan det være svært at hitte rede i alle personerne, og værre bliver det, når der nogle gange kun er et fornavn, andre gange den på russisk så yndede diminutivform, som bruges ved kælenavne. Det havde være fint og meget nyttigt med et stamtræ over byen i dalen. Det kunne hænge ude på siden, for så kunne man lige kigge derhen og sikre sig, hvilken person, man nu hørte om. Og der sker sandelig noget for personerne: tvangsægteskaber, falskmøntneri og barnemord. Men livet går videre, og personerne triller enfoldigt med.
At spille Tjekhov nu er rigtigt set. Vi lever i en tid, hvor vellevned findes, men også er sat til debat. Hvor ulighed trives, men ikke diskuteres, og hvor nogle magthavere er ved at tage livsgnisten fra os og tror, at en sjat lommepenge kan muntre masserne op. Men snart ender vi her i nutiden som dikkende lammehaler.
Og var det ikke også sådan, at Tjekhov oplevede mange af sine samtidige. For selv om revolutionen kom og et par verdenskrige og allersenest en pandemi, så er ikke ret meget ændret.
I ”I dalen” går livet videre på trods af ulykker, I ”Tre Søstre” ligeså.
”I dalen” er ikke opmuntrende at lytte til, men på sin vis vederkvægende. Og så må Furesø Kommune ( tidl. Værløse og Farum) i dag ærgre sig over, at de som socialdemokratisk styret kommune har sagt farvel til Undergrunden som egnsteater kort før Corona-krisen brød ud.
Det er ringe lokal kulturpolitik. Krisen har vist, at kunst og kultur er nyttige som fælles holdepunkter. Derfor er der så meget mere grund til at støtte op om teatret Undergrundens aktiviteter.
”I dalen” af Anton Tjeckhov.
Dramatiseret og fremført af: Anders Ahnfelt-Rønne
Producent: Egnsteatret Undergrunden
Kendte jer ikke, men nu vil jeg glæde mig til at følge jer.
Tak. Håber du bliver fornøjet af læsningen. Der ligger ca. en anmeldelse om dagen inden for emnerne: teater, film og kunstudstilllinger suppleret med anmeldelser af kunstbøger, teaterbøger og lign.