Forvandlingen af Kafka på Bådteatret.
∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse Af Ulla Strømberg.
Fin, stemningsfuld og bevægende dukkefortolkning af Kafkas historie ”Forvandlingen” på bådteatret i en gennemkomponeret scenografi og lydkulisse.
På den lille scene er bygget et krakeleret landskab, og dernede, i bunden af Bådteatret, lever hovedpersonen.
”Forvandlingen” er en lille roman med en simpel handling – skrevet af Franz Kafka og udkommet i 1915, mens han endnu levede. En mand, Gregor Samsa, vågner op og ser sig forvandlet til et insekt, et kryb, et uvæsen. Familien, som han ellers har passet og økonomisk underholdt, tager efterhånden afstand fra ham og forsøger til sidst bare at blive af med ham, da han nu kun er til besvær.
Temaet synes aktuelt på alle måder i en tid, hvor intet er, som det plejer at være. Og netop Kafka var jo en mester i at skubbe en smule til realiteterne. Dermed kunne han før andre ramme den moderne fremmedgørelsesfølelse, som vi oplever i ikke mindst de mørke øjeblikke.
Bl.a. med den posthumt udgivne roman ”Processen” er Kafka blevet betragtet som en tidlig absurdist i den bevægelse, som blomstrede omkring 1950. Men gang på gang må man i dag erkende, at absurde elementer nemt kan opfattes som en naturlig fortolkning af vort moderne dagligliv.
Sjældent har jeg set en dukkeforestilling så vellykket og så rettidig. Det er mere end rigtigt set af Rolf Heim at tage netop Kafka frem nu, selv om projektet nok er udtænkt før coronaen kom og vendte op og ned på alt. “Forvandlingen” passer til tiden lige nu.
Den valgte dukketeaterform i stort format, med de tre dukkeførere iklædt usynligt sort, giver ganske hurtigt en stemning af Mellemeuropa. Og dermed rammes den fornemmelse af bl.a. Prag, som ofte er synonym med Franz Kafkas kunst, da han i sine 41 leveår primært boede i Prag.
Også dukkernes hoveder har en østeuropæisk ”kant” og ligeså kostumerne, som placerer historien et sted i midten af det 20 århundrede.
Teksten er bearbejdet og mere end barberet. Til gengæld er der lagt en meget illustrativ musik nedenunder, hvor klassiske toner afløses af reallyde. Alt fungerer optimalt, ikke mindst da familien endelig får taget sig sammen og vil gå i krig mod det lille udyr – og i takt danser til Prokofievs vildeste passage i balletmusikken til “Romeo og Julie”. Mange andre citater skaber også nogle spændende ekstra fortolkningslag.
Det er også sjove, små situationer, som f.eks. da chefen skal gå ”og tager benene på nakken”. Det kan en dukke snildt gøre – ikke mindst, fordi der er to dukkeførere!
Men selvfølgelig er maskerne det vigtigste. De er som oftest i dukkeforestillinger lidt for alvorlige efter min smag, for underkæben skal jo kunne bevæge sig. Men Kristian Knudsens dukker fungerer ekstremt flot og heldigvis er udyret/ insektet tilsyneladende i familie med IT og har fået en sød nuttethed over sig. Man kan ikke andet end holde af dyret nede i krateret.
Og sådan kan forestillingen varmt anbefales. På en time kommer man på en begavet tur igennem europæisk kulturhistorie og almindelig medmenneskelig omgangsform på godt og ondt. Ikke dårligt.
Instruktør Rolf Heim
Scenograf Kristian Knudsen
Dramaturg Eva Obelitz Rode
Dukkemager Holdet & Kristian Knudsen
Lysdesign Egil Hansen
Lyddesign Janus Jensen
Instruktør ass. Asta Paludan
Medvirkende Signe Kærup Dahl & Astrid Kjær Jensen & Yulia Lystbæk/Pernille Nedergaard Haugesen
spiller til og med 21.11. 2020.