Kommenteret af Ulla Strømberg (biografier får aldrig stjerner!)
”Kan ham der den høje ikke lige sætte sig ned?” En biografi om Niels Olsen af Jacob Wendt Jensen.
Lige før Corona-epidemien satte officielt ind, havde den nye musical ”Den Skaldede Frisør” premiere med Niels Olsen i den ene hovedrolle. Forestillingen var en stor succes, men få dage efter blev showet som alt andet i Danmark lukket ned. Niels Olsen blev dog fejret på sin 60 års dag kort tid efter med en stor biografi skrevet af journalisten Jacob Wendt Jensen.
En stor bog, til en høj mand, hvad titlen i øvrigt også antyder. Niels Olsen har ikke været karrig med at udnytte sine talenter. Vi møder ham, altså den morsomme mand, alle mulige steder: i teaterforestillinger, musicals, film, shows, revyer og i reklamer.
Samtidig afslører bogen også, at hovedpersonen i privatlivet er tilbageholdende, fåmælt, sympatisk og sikkert også et begavet menneske – fra Aarhus.
Der er intet smuds at finde på ham. Ingen sensationer. Kun flinke ord og statements. Hermed står denne biografi i markant kontrast til samme forlags selvportræt-bog: “Selveste Gyldendal”, hvor skandalehistorier om medarbejdere og ejere fylder godt op på siderne.
Sådan er det ikke med Niels Olsen. For at nå op på de ca. 370 sider har Jacob Wendt Jensen måttet interviewe en hulens masse mennesker. Mest interessant er vel managerens ord om, at Olsen burde holde igen med den flade tv-underholdning. Resten er næsten indlysende positivt: hans musikalitet, han varme udstråling, hans gode samarbejdsevner etc.
Niels Olsen er vokset op i et trygt, århusiansk lægehjem sammen med 5 brødre. Her lærte han flid og punktlighed og har bragt det med sig i hele det professionelle virke.
Hvor hver dansker måske har sit billede af Niels Olsen, ønsker bogen på ingen måde at vurdere de forskellige aktiviteter ud fra hverken kunstneriske eller andre hierarkiske kriterier. Alt har tilsyneladende været lige væsentligt for Niels Olsen. Og han har da vist heller ikke taget skade af at sprede sit naturtalent ud på så mange felter. Tv-kiggere kender ham som en hyppig gæst i mærkelig dueller og gættekonkurrencer. Folk med hang til vittigheder under bæltestedet har nok fulgt kvartetten ”Ørkenens Sønner” igennem deres mange aktive år med de i alt 7 shows, som det er blevet til. Crazypublikummet har nydt ”Cirkus Montebello”, hvor Niels Olsen igennem skiftende sæsoner har spillet sammen med sin gamle teaterskolekammerat Thomas Mørk.
Men så er der også den Niels Olsen, som jeg foretrækker: Den seriøse skuespiller, uanset om det er på scenen eller på lærredet. Bedst kendt er vel køkkensnedkeren Niller i Susanne Biers film ”Den eneste ene” og tilbage i 1990erne flere seriøse teaterroller hos bl.a. Peter Langdal og altså nu den mandlige hovedperson i ”Den skaldede Frisør, the musical” (som forhåbentlig kommer tilbage når krisen er overstået). I denne forestilling er Niels Olsen fortræffelig (jvf. Kulturkupeens anmeldelse til 5 stjerner). Men oveni kommer børnefamiliernes Niels Olsen, fordi han har indspillet en række film: ”Min Søsters Børn….” – og en stribe af nyproducerede ”Far til Fire”-film. Alt gjort upåklageligt.
Men spørgsmålet er, om ikke Niels Olsen er allergladest, når han skriver revynumre og selv medvirker i dem. Omkring årtusindskiftet i Cirkusrevyen, siden hen i Tam Tam revyerne i Tivoli – og i de seneste år i de meget anerkendte Odense Sommerrevyer, her i samarbejde med hustruen, Joy-Maria Frederiksen.
I modsætning til de senest udkomne skuespillerbiografier, henholdsvis om Thure Lindhardt og Pilou Asbæk, er der, på trods af de mange sider, ikke blevet plads til de dybere refleksioner over dansk teater og dansk kulturpolitik. Det kan føles som en befrielse, at der ikke er så meget jeg, jeg, jeg – men omvendt er Niels Olsen nok mere livserfaren end de yngre kolleger, så det havde måske været interessant at læse nogle overvejelser om underholdningsbranchen – set over en bred front.
I stedet er ”Kan ham der den høje ikke lige sætte sig ned?” en bog, der vist er skrevet til alle, der blot en enkel gang er stødt ind i naturtalentet Niels Olsen, og det er vel godt nok.
www.Gyldendal.dk