Kulturministeren alene i verden.

Kulturkommentar I  i en Corona-tid af Ulla Strømberg.

Kulturministeren alene i verden.

Dyb forvirring inden for det kulturelle i disse Corona-tider. Men måske står Kulturministeriets departement som den centrale, modvillige og træge modspiller, der burde have hjulpet ministeren.

Hvordan er det nu med dansk kultur, Kulturministeriet og Kulturministeren?  I denne kommentar vil jeg på alle måder undgå at gøre livet yderligere besværligt for den nuværende kulturminister Joy Mogensen, Socialdemokratiet. For hun har sandelig ikke haft det nemt i de seneste par uger. Det synes, som om hun har stået helt alene med sin uvidenhed, indtil partifællerne, henholdsvis statsministeren og finansministeren, kom hende til hjælp. Statsministeren inddrog begrebet kultur og kunst i en tale og på nettet, mens finansministeren rystede op med adskillige millioner i forbindelse med det komplicerede liv, som leves i kulturverdenen i disse Corona-tider.

Men Kulturministeren burde ikke stå alene. Til ”ministerbetjening” er der 91 årsværker i departementet ifølge seneste årsrapport fra 2017. (Hvorfor 2018 ikke ligger på nettet, må undre!) Departementet rummer ifølge citat fra ministeriets hjemmeside:

Kulturministeriets departement består af en direktion, Ledelses- og Kommunikationssekretariatet, servicecentret og fagenhederne: Koncernøkonomi, Uddannelse, Kulturbevaring, Internationalt kultursamarbejde og Ophavsret samt Medier, Idræt og Kunst.

Se, her kommer kunsten langt nede, som allersidste punkt. Så måske er det forståeligt, at de 91 årsværker lige i forbifarten glemte at snakke om kunsten, da den tidligere borgmester fra Roskilde tiltrådte som minister.

Men læser man videre på ministeriets hjemmeside, er der faktisk vendt rundt på rækkefølgen, og så burde ministeren have været informeret bedre:

Kulturministeriet varetager opgaver vedrørende skabende og udøvende virksomhed, herunder støtte til kunstnere, forfattere mv., musik, teater og film. Endvidere varetages opgaver vedrørende bevaring og formidling af kulturarven, videregående uddannelse, folkeoplysning, idræts- og fritidsfaciliteter, medier, slotte og kulturejendomme samt ophavsret og kulturelle forbindelser med udlandet.

Og så for lige at banke det ind:

Kulturministeriets område dækker pt. Kulturministeriets departement, 2 styrelser og 24 statslige institutioner. Hertil kommer ca. 800 selvejende institutioner, som i større eller mindre omfang modtager løbende driftstilskud fra Kulturministeriet. Årsrapporten omhandler departementet. Styrelser og institutioner aflægger særskilte årsrapporter.

Bemærk, der er særskilte rapporter for departement og styrelser. Dermed må ”skylden” for den manglende viden hos Kulturministeren direkte placeres i departementet og hos de ca. 91 årsværker. At der pt. ikke er en departementschef, da den tidligere netop er blevet udnævnt til direktør i Folketinget, det er bare en ærgerlig detalje. Men det burde ikke ødelægge den daglige forretningsgang og det generelle informationsniveau. Kort sagt: den sendrægtighed, som det danske kunst- og kulturliv har oplevet i forbindelse med Corona-epidemien, skyldes tilsyneladende kommunikationen imellem Kulturministeriets departement og Kulturministeren.

Hvor Kulturministeren for lidt over en uge siden i både interview med Berlingske Tidende og i en kronik i Politiken  holdt kultur og kunst ud i strakt arm og  nærmest fornægtede områdernes helt specielle livsvilkår, er der sket en kursændring.  Men det er jo lidt paradoksalt, da hele Kulturministeriets eksistensberettigelse vel er at varetage dette helt specielle område, hvor mange er løsarbejdere og de fleste aktiviteter afhængig af offentlig støtte.  Det burde ikke komme bag på de 91 årsværker, som i det daglige netop administrerer området.

Kulturministeren begyndte i sidste uge med særskilte støtteordninger til dyreparker, siden fulgte højskoler og efterskoler og senest medierne. Det er kultur. Tilbage står det kunstneriske og professionelle kulturliv inden for musik, teater, billedkunst, museer og lign. Det bliver interessant at se, om ministeren og de 91 årsværker vil forstå,  at det kulturelle og kunstneriske område er fuldstændigt afhængig af hjælp i disse Corona-tider, hvor alle museer, teatre, biografer, koncerter mm er lukket ned.

Kulturens overlevelse i denne Corana-tid er en gyser, som ikke er afsluttet i skrivende stund, fredag eftermiddag, d.3.4. 2020.

Men, men: kl. 18.10 fredag udsendte Kulturministeriet en pressemeddelelse,  hvor det med jubel i tasterne kunne oplyse: Kulturministeriet opretter

Corona-hotline:  33 74 50 00,  åben imellem kl. 9 og 16 fra mandag d. 6.4.2020.  En detalje: det er Slots-og kulturstyrelsen, som står for hot-linjen. Og mit spørgsmål lyder derfor: Hvad så med de 91 årsværker?