∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Dance of the Vampires på Det Ny Teater.
Imponerende flot gysermusical med skarpe hugtænder.
At spille musicals i Danmark er lidt af en kunst. Der skal både kapital, talent og et gudsbenådet sælgergén til for at få det til at løbe rundt. Det ved vi nu efter Fredericia Teaters store 20 million kroner underskud i 2019. Men en musicalproduktion er ikke nødvendigvis den store kunst. Dertil skal alt for mange tekniske greb fungere.
En god musicalopsætning skal til gengæld være som en velpoleret maskine, der kan lidt af hvert. Og sådan er det med ”Dance of Vampires” på Det Ny Teater.
Teatermaskinen funkler med en simpel historie indpakket i musik fremført af det store, men desværre usynlige, orkester og af adskillige skuespillere og dansere på scenen. Flot ser det ud i en gotisk gyserstil midt imellem Transsylvansk folklore og engelsk horror.
Den britiske scenograf Paul Farnsworth er så befriende udansk samtidig med at alt, hvad han skaber, rummer en genuin æstetik. Hans scenebilleder er ofte stemningsmættede til bristepunktet. Denne gang er det ikke mindst de folkloristiske kostumer i første akt, der kan få enhver Carl Larsson fan til at juble. I anden akt skabes det ene uhyggelige tableau efter det andet, lige fra et gravkammer med sort kister til et rum fuld af hvide klassiske skulpturer eller indhyllede skikkelser, som naturligvis er levende – og videre til et rennaissancebal for at slutte i nutiden i sort rock og punk.
Scenografen har været på overarbejde. Flot og overrumplende er det og understøtter Daniel Bohrs effektive iscenesættelse.
Historien er banal og vist lige efter den film, som Roman Polanski skabte i 1967: ”The Fearless Vampire Killers”. Det blev også Polanski, som instruerede uropførelsen af musicalen nu med titlen Dance of Vampires med premiere i Wien i 1997 – skabt af Michael Kunze og Jim Steinman. Siden da er denne vampyrdans gået videre rundt i verden og har nydt godt af den hype, som er omkring selve vampyrbegrebet i disse år.
Når Det Ny Teater nu åbner dørene for dette show, er det helt naturligt, for teatret har den ideelle vampyrgreve i Peter Jordes skikkelse: Høj, flot og meget velsyngende, hvad han også har vist adskillige gange tidligere. Udenom er det gode og sjove præstationer. Mest bemærkelsesværdig er den unge Søren Torpegaard Lund, der klarer en rigtig dødbiderrolle, som ung forelsket assistent, med bravur. Flot gået.
Også Kim Hammelsvang viser sit komiske talent som en forvirret professor, mens Jesper Asholt som altid leverer en sikker figur. Den unge Monica Isa Andersen synger godt som grevevampyrens udkårne, men lidt følsomhed må gerne komme til syne. Også Julie Steincke kan synge, men kommer lidt ud af synk med resten af ensemblet. Alle udenom er allerede ved premieren velsyngende og danser, så det er en fryd. Derimod havde lydsiden det svært i første del. En direkte overstyring ødelagde en del, men efter pausen turde man skrue ned, og så blev det hele mindre mekanisk. I øvrigt er musikken er mærkelig blanding af klassisk musical isprængt rock m.m. Det fungerer, men bagefter er sangene glemt.
Daniel Bohr har endnu engang på Det Ny Teater holdt godt fast i hele ensemblet, bistået af koreografen Alistair David.
Men havde det ikke været for Peter Jordes velsyngende og tillige både følsomme og menneskelige vampyrgreve, kunne det nemt være blevet en gold oplevelse med et par undtagelser nær.
“Dance of the Vampires” er selvfølgelig bedst egnet for folk med hang til gys, hugtænder og sorte slængkapper. Men i denne version er showet skruet så godt sammen, at man næsten glemmer, at det er den rene underholdning. Til gengæld er det næsten overflødigt, at vi skal se paralleller til vore dages besiddertrang ved sluttableauet, hvor hele ensemblet i et splitsekund har forvandlet sig til moderne sortklædte rock- og punkfolk. Det er selvfølgelig en pointe, men egentlig unødvendig. For ren underholdning henlagt til Transsylvaniens skjulte slotte er vel nok i sig selv, når alle har hugtænderne fremme.
Det kreative hold:
Manuskript og sangtekster: Michael Kunze
Musik og yderligere materiale: Jim Steinman
Orkestrering: Steve Margoshes
Iscenesættelse: Daniel Bohr
Scenografi: Paul Farnsworth
Musikalsk indstudering: Per Engström
Lysdesign: Jason Taylor
Lyddesign: Richard Sharratt
Oversættelse: Karen Hoffmann
Medvirkende:
Grev Krolock: Peter Jorde
Professor Abronsius: Kim Hammelsvang
Sarah: Monica Isa Andersen
Chagal: Jesper Asholt
Rebecca: Charlotte Guldberg
Magda: Julie Steincke
Koukol: Henrik Lund
Nattens Monster: Jonas Suurballe Christensen
Ensemble: Christian Lund, Martin Loft, Søren Torpegaard Lund, Mikkel Hoé Knudsen, Sebastian Harris, Robert Thomsen, James Leece, Anders Bilberg, Paul James Rooney, Linda Fabricius Hultemark, Anne-Mette Riis, Linda Olofsson, Elise Johanne Andersson, Anastasia Stojko, Samira Alm & Andrea Ulvenstål
www.detnyteater.dk
Søren Torpegaard har ikke sin debut i denne forestilling, det havde han med “Lyset over Skagen” i sommer.
Udover det er han en af hovedrollerne, ikke i ensemblet. Det burde krediteres ordentligt.
Det var en fantastisk dragende og smuk teater forestilling, og meget smukke kostumer,
og så vidunderlig musik .. så smukt … absolut 5 stjerne til de meget dygtige skuespiller,
samt til den dygtige Peter Jorde, som spiller hovedrollen, og synger så fantastisk, så det
er lige før lofte falder ned, utrolig flot sangstemme … absolut et besøg værd, og du får en
Super flot oplevelse med hjem ⭐️⭐️⭐️⭐️?
Det var en fantastisk dragende og smuk teater forestilling, og meget smukke kostumer,
og så vidunderlig musik .. så smukt … absolut 5 stjerne til de meget dygtige skuespiller,
samt til den dygtige Peter Jorde, som spiller hovedrollen, og synger så fantastisk, så det
er lige før lofte falder ned, utrolig flot sangstemme … absolut et besøg værd, og du får en
SUPER SMUK OG UFORGLEMMELIG oplevelse med hjem ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️