Bonnie & Clyde på Betty Nansen Teatret.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗

6 stjerner

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Astrid Elbo som Bonnie styrer på Betty Nansen Teatret.

Overbevisende, underholdende danseteater, der sammensmelter klassisk dans med gadekulturens breakdance. Astrid Elbo, klassisk, kongelig danser er indbegrebet af 1930-pigen Bonnie, som behersker verden via sin kærlighed til skurken og psykopaten Clyde.

Den ikoniske kærlighedshistorie mellem de to amerikanske gangstere, Bonnie og Clyde, forløses på Betty Nansen Teatret til perfektion som moderne danseteater med en interessant sammenvævning af trin, musikalske toner  og lyde. For netop musikken af både Jeanett Albeck, Trentemøller, Verdi, Mozart m.fl. bliver udslagsgivende for den koreografi, som instruktøren og koreografen Signe Fabricius vælger til castet, der består af to klassiske superballetdansere, Astrid Elbo og Ulrik Birkkjær, og 5 dansere, der kan  lidt af hvert inden for moderne showdans.

At forestillingen er blevet så medrivende og bjergtagende skyldes også den stramme scenografi ved Ida Grarup, primært bestående af lys og lamper og kostumer, der balancerer imellem Chicagomode og bandeuniformer. Ida Grarup brød igennem over night med en halvpart i scenografien til ”Erasmus Montanus” på Aarhus Teater for et par år siden. Nu kan hun stå på egne ben.

Det er kort sagt også en begavet og dristig casting på alle hylder, der sikrer, at den ret banale historie om to gangstere og deres håndlangere går hjem på tværs af generationsskel. Det viste premierens taktfaste klappen og hujen fra publikum, der var en sammensat gruppe af modne kulturkendiser og unge, toneangivende  kulturkonsumenter.

Teaterdirektør, og selv en eminent instruktør, Elisa Kragerup er nævnt som instruktørkonsulent, men er nok også garant for og den sikre hånd bag forestillingens vellykkede forløsning.

”Bonnie & Clyde” har i 52 år vel været synonym med Arthur Penns gamle film fra 1967, hvor Faye Dunaway, iført smukt lyst hår og alpehue, sammen med Warren Beatty kørte rundt i store biler og plaffede løs. I filmhistorien er alene titlen blevet legendarisk.

Derfor er ideen med at omsætte historien til en balletforestilling dumdristig i dobbelt forstand, da Betty Nansen Teatret har været bannerfører for en moderne tilgang til dramatisk, tekstbaseret teater.

Men scenografiens markante skilte og diverse simple replikker fra en fortæller samt  replay fra filmen er mere end nok til at forklare historien. Resten klares af danserne med fine og brutale pas de deux’er imellem Elbo og Birkkjær, hvor begge viser et flot trinmæssigt overskud. Men helt suverænt bliver scenen mod slutningen på en pink-farvet natklub, hvor Bonnie, Astrid Elbo, i bedste danserindestil spænder tåspidsskoene på og danser på bardisken, som gjaldt det livet.  Det giver gode mindelser tilbage til balletter som Birgit Cullbergs ”Frøken Julie” og Flemming Flindts ”Enetime”.   Når døden, som forløsende faktor, nærmer sig, er kun den sublime tåspidsdans det mulige udtryksmiddel.

Og således lykkes denne sørgelige historie om alliancen imellem en ærgerrig, forelsket pige og en psykopat af en vaneforbryder til fuldkommenhed inden for de fastlagte rammer. Godt gået af hele holdet og Signe Fabricius, kvinden  bag manuskript, koreografi og instruktion.

Kan varmt anbefales i denne grå januarmåned. It is Show time på Frederiksberg Allé.

MEDVIRKENDE Astrid Elbo, Ulrik Birkkjær, Veronica Bracaccini, Stephanie Nguyen, Suad Demirovic, Robert Malmborg, Mads Gronemann

KOREOGRAFI OG INSTRUKTION Signe Fabricius
INSTRUKTØRKONSULENT Elisa Kragerup
SCENOGRAFI Ida Grarup
www.bettynansen.dk