Kommenteret af Ulla Strømberg. (Selvbiografier m.m. får ingen stjerner – man kan jo ikke gøre for det liv, man har fået.)
Underholdende biografi om skuespilleren Pilou Asbæk skrevet af Kristoffer Zøllner. Udkommet på og bestilt af forlaget Gyldendal.
Han er 38 år. Rejser rundt i den halve verden i joggingtøj og kasket, som regel med et glimt i øjet og er ganske fremkommelig. Sådan fremstilles skuespilleren Pilou Asbæk i bogen, der udkommer d.4.11.2019. Det er tidligt for en kunstner, specielt for en skuespiller, at få en biografi. Men sådan er det her op mod en kommende juletid. For hvem vil ikke gerne læse om Kasper Juul og Euron fra TV-serierne Borgen og Game of Trones?
Pilou har hurtigt udviklet sig til at være en karismatisk film- og tv-skuespiller, der som regel brænder igennem, når han stiller op. Sådan er det også i bogen, hvor forfatteren tilsyneladende halser efter stjernen. Og skal der flyves, får forfatteren anvist plads på monkeyklasse, mens kunstneren sidder på business eller første klasse. Kristoffer Zøllner klarer det tilsyneladende uden at kny. Skriver også loyalt det meste ned for derefter at sortere i sine noter. Men på side 241 (ud af 294) går det galt. Pilou har fået tilsendt de første kapitler af bogen og er rystet over Zøllner, som jo altså selv citerer det:…” Du kommer med betragtninger, som hverken retfærdiggør mig eller situationen. Derfor føler jeg afmagt. Måske har jeg ikke været klar nok….”
Endelig lidt modstand, men situationen fader ud, og forfatteren fortsætter i hælene på den ellers altid charmerende skuespiller. Bogen ligger nu klar til julesalget.
Hvad kan vi så lære af det hele: Pilou Asbæk er lidt af et naturtalent. Han kunne være blevet en anderledes og begavet stand-up comedian, men det seriøse skuespil ligger også for ham. Og da han først bliver opmærksom på egne evner, vil han være den bedste, ikke kun i Danmark, men også overseas.
Hvordan han derimod arbejder med sine “redskaber”, får vi ikke meget at vide om, men skal der vises demoer eller castes, som det hedder, knokler han. Og han kan også godt lide det internationale liv. Her kommer hans baggrund som søn af galleriparret Asbæk ham til gode, og som yngste søn har han vist fået mere opmærksomhed end de to andre brødre, der fremstår lidt oversete i familien. Han blev også sendt på Herlufsholm, kostskolen i Næstved, der er berygtet for at være snobbet. Men det er Pilou af natur ikke.
Det er en mærkelig bog, lidt i stil med Thure Lindhardts nyligt udkomne biografi. Men bare sjovere. Vi får alt muligt at vide om kendte filmproducenter, lidt om de (andre) store stjerner – en hel del om flyveture og limo-kørsel. Men hvad det hele egentlig går ud på, afsløres ikke. Måske ved man det heller ikke, når man er 38 år, og telefonen ringer uafbrudt.
“Alting sker på en gang” er dog sjov at læse, svær at lægge fra sig, og Pilou som intertainer og filur skinner kraftigt igennem. Det er både ofret og forfatterens fortjeneste.
Men jeg savner en regulær oversigt over roller i både danske og internationale film og tv-serier – og også gerne med instruktør- og producent-navne. For jeg er ikke velbevandret i de cirkler. Derimod er der vel af gode grunde meget lidt i bogen om de danske film- og teaterproduktioner, som Pilou også har været med i. Det skyldes jo bl.a., at bogen kun handler om det seneste år – men dog med masser af anekdoter tilbage fra barndommen og den første forelskelse i hustruen Anna Bro.
Bogen kan afgjort anbefales til godnatlæsning. Den er ganske ustruktureret, så man kan tage et enkelt kapitel at falde i søvn på og ligeså næste nat etc. Bogen er sprængfuld af charme, men spørgsmålet er, om det er 100 procent ægte – eller blot endnu en rolle, som den naturbegavede skuespiller har påtaget sig: “Mit liv i det seneste år: Vær’ så go’ “.
Ps. Et øv til den ellers velskrivende forfatter, der altid må sidde bagest i flyet. På side 282 beskrives Pilous lærer fra Teaterskolen: “Ved et cafebord sidder en 70-årig kvinde, der holder sig godt.” Hvorfor skal alder og udseende pludselig fremhæves på en venlig person, der har stillet op til interview? Må vi så være fri for alders- og kønsdiskriminerende udtalelser i denne tid, hvor man tilsyneladende helst skal være under 40 år og have haft sin egen sendetid på 24/7.
Og et spørgsmål til Gyldendal: Hvorfor denne kendisinteresse i en tid, hvor forlaget vitterlig udgiver færre bøger om den kunst, som de kendte skuespillere udøver. Danmarks største forlag burde have højere faglige ambitioner end blot disse “bekendelsesbøger”.
www.gyldendal.dk