Menu Luk

De asylsøgende kvinder – Edison.

 

Kommenteret af Ulla Strømberg.

De asylsøgende kvinder – frit efter Ayschylos.

Det er en sympatisk og velmenende forestilling, som Edison spiller for tiden: Aischylos: ”De asylsøgende kvinder”. Og som også den originale titel lyder, kan man desværre mærke aktualiteten. Men der er faktisk gået mere end 2400 år siden, at verdens første dramatiker skrev historien om nogle kvinder, der sagde nej til tvangsægteskab, nej til undertrykkelse, nej til ikke at leve et frit liv. Koste hvad det måtte.

De asylsøgende kvinder. Edison. Betty Nansen Teatret. 2019. Pressefoto.

Men også i det antikke Grækenland var der mennesker med fornuft, bl.a. kongen af Argos.  Hermed får stykket ligevægt, og på Edison er det heldigvis tre skuespillere, der fører ordet: Mikael Birkkjær, Jesper Hyldegaard, Ida Cæcilie Rasmussen. Udenom et meget ungt kvindekor af amatører.

Det er fint nok. De unge agerer og illuderer næsten naturalistisk på angst og flugtplaner, mens den bevægende musik af John Browne, spillet intenst af Bebe Risenfors, Katerina Anagnostidou og Carolyn Goodwin, holder tempoet oppe og banker følelserne igennem.

De asylsøgende kvinder. Edison. Betty Nansen Teatret. 2019. Pressefoto.

Instruktøren Simon Boberg har valgt at lade det lidt affældige, men moderne Edison-rum danne normen, således at kostumer også er en smule tilfældige: smukke afrikansk mønstrede bomuldsstoffer, løst draperet over tilfældige T-shirts hos kvinderne, men de tre skuespillere er lidt mere i kostume. Et valg, der måske lidt for tydeligt markerer forskellen imellem kor og skuespillere.  Men ikke mindst Mikael Birkkjærs myndige stemme hjælper dog på forståelsen og er en nydelse at lytte til.

De asylsøgende kvinder. Edison. Betty Nansen Teatret. 2019. Pressefoto.

Det hele fungerer fint på sine egne præmisser og er så vidt (det fremgår dog ikke) et færdigt sceneværk spillet andre steder tidligere. Forestillingen er blevet til i samarbejdet med både Aalborg Teater og Malmø Stadsteater, hvor problemstillingen også er relevant.

De asylsøgende kvinder. Edison. Betty Nansen Teatret. 2019. Pressefoto.

Men professionelt teater med et agerende 19 mands amatørkor (kvinder) bliver det ikke, til gengæld et sympatisk og kulturelt bud på en evig politisk situation, som tilsyneladende aldrig finder sin løsning. Dermed ligger forestillingen også i fin forlængelse af det arbejdet, som teaterorganisationen Contact har bedrevet i mange år på Edison ved at lade teatret være brobygger imellem danskere og dansk kultur  – og tilflyttere.

MEDVIRKENDE
KOR Silje Reichert Aass, Siri Mato Camara, Marie-Louise Schelde Handberg, Frida Björkman Hansen, Sheba Hunter, Salina Engholm Johannsen, Nina Berg Jørgensen, Alberte Uma Kabongo,  Freja-Bella Hofmann Lindahl, Anne West Mayland Lyngholm, Laura Hegelund Myrfeld, Katrine Holst Nielsen, Liva Lopez Petersen, Julijane Petruska, Laura Ritsmar, Bella Liv Sietam, Louise Baumann Struve, Olivia Jacquot Vestergaard
SKUESPILLERE Mikael Birkkjær, Jesper Hyldegaard, Ida Cæcilie Rasmussen
KAPELMESTER Bebe Risenfors
MUSIKERE Katerina Anagnostidou og Carolyn Goodwin

INSTRUKTØR Simon K. Boberg
SCENOGRAF Edward Lloyd Pierce
AF Aischylos
I EN NY BEARBEJDELSE AF David Greig
KOMPONIST John Browne
OVERSÆTTELSE August Bovin Boberg og Simon K. Boberg
TEATERFORLAG Nordiska ApS – København
SANGCOACH Marte Schau

Forestillingen produceres som et samarbejde mellem Betty Nansen Teatret, Aalborg Teater og Malmø Stadsteater og spiller på alle tre scener i sæson 19/20.

www. bettynansen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *