∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Höstsonaten – ny finsk opera på Malmö Operaen.
Interessant, vedkommende og flot sunget Bergman-opera i Malmö.
Da Finland fejrede 100 år for selvstændigheden, skabte den finske komponist Sebastian Fagerlund denne opera: Höstsonaten” – hen over en Ingmar Bergman film fra 1978. Det er den originale iscenesættelse, som nu kan opleves på Malmö Operaen.
Musikken er ”moderne” – i bredeste forstand. Komponisten Sebastian Fagerlund (1972), som jeg faktisk ikke kendte til, komponerer i flere genrer og underlægger sig her den moderne operanorm med en næsten atonal åbning. Ligeså i øjeblikke, hvor det følelsesmæssige løber af sporet, bliver der smurt tykt på, for tykt (?), mens arierne er meget nydbare og næsten lyriske. Ikke mindst spændende bliver det i duetterne, hvis man kan tale om det i moderne musik.
Det er blandingen af en veltrimmet historie (Bergmans), en klar iscenesættelse og nogle fine, sanglige præstationer, der i højere grad end selve musikken, bærer operaen igennem og giver en unik oplevelse.
“Höstsonaten” er mere end vedkommende og handler, som alt hos Bergman, om kærlighed, skyld og svigt Og med mest vægt på SKYLD og SVIGT. Her er det sat på spidsen ved en kunstner, en pianistinde, der svigter sine børn til fordel for en kunstnerisk karriere. Det skaber livslang sorg, og den ene datter bliver rent bogstavelig invalid, fysisk forkrøblet og mister sin førlighed og tale. Den anden klarer sig, tager sig nu af sin søster, men kan ikke finde sig til rette i hverdagen hos sin præstemand.
I syv år har moderen, den flotte Charlotte, sunget smukt af mezzosopranen Charlotte Hellekant, ikke set sine børn. Nu vender hun tilbage. Hjemkomsten slutter dog uden forsoning.
Det er rigtigt set, at filmhistorien kan blive til en vedkommende opera, men forestillingen lever ikke mindst takket være et fint instruktørgreb (og scenografgreb) med svenske skove og en bergmansk stilhed i interiøret –det hele skabt af Stéphane Braunschweig, i Malmø genopsat af Charlotta Sevón. Smukt og statuarisk.
Datteren Eva spilles meget psykologiserende og synges fint af sopranen Erika Sunnegårdh – helt symbolsk i uldsokker, bomuldsklædning og striktrøje. Kontrasterne er trukket op: Moderen i blank silke, datteren i krøllede stoffer, mens den syge søster ligger sammenkrøbet i sit eget kammer, forvist til scenens højre side.
Det er ikke kun en historie om en stolt kvinde og hendes svigt som moder. Det føles også som om, det er Bergmans egen historie. Kunsten kom i vejen for et almindeligt familieliv, hvor man er nær på sine børns opvækst. Og i disse ligestillingstider er det yderligere interessant, at det er kvinden, der realiserer sig selv som kunstner og dermed fejler som moder. Selv om ægtemanden er præst, sunget af en lidt uengageret baryton, Fredrik Zetterström, er selve religiøsiteten uden betydning, eller hjælper i hvert fald ikke på at føre familien sammen.
For en gangs skyld på operaen i Malmö er kunstnerne svenske. Der plejer ofte at være indbudte gæster fra udlandet. Det er en glæde. Ligeså er komponistens trick med at lade koret være moderens opium, dvs. det nødvendige publikum, og i det hele taget parallelt at materialisere og visualisere tankevirksomheden og erindringen, yderst velfungerende. Et velsyngende kor.
Dermed bliver det meget legitimt at transformere en begavet og beåndet film, hvor hovedrollerne blev spillet af Ingrid Bergman og Liv Ulmann, over til en opera. Og de svenske sangere tager handsken op og leverer kammerspil på en stor scene med mange musikere i orkestergraven.
Gad vide om det havde været helt ubærligt, hvis operaen var skaleret ned. Men det er en anden historie.
Operaen ”Höstsonaten” er en rejse værd. Jeg kan kun opfordre danske familier til at tage over broen til Malmö Operaen. Bagefter er der nok at tænke over og diskutere med den medbragte familie!
Jeg har tidligere rost Malmö Operaen for de velredigerede programmer med kloge introduktioner og biografier m.m. Det er tilsyneladende slut, Nu er det en gratis folder, hvor end ikke komponisten får et mini cv med på vejen. Og ikke et ord om Bergmans film. Øv.
Spiller udvalgte dage – til og med 28. september!
Produktion från Finlands Nationalopera och Balett i Helsingfors
Musik Sebastian Fagerlund
Libretto Gunilla Hemming
Dirigent Patrik Ringborg
Regi & Scenografi Stéphane Braunschweig
Iscensättning på Malmö Opera Charlotta Sevón
Regipartner Georges Gagneré
Kostym Thibault Vancraenenbroeck
Ljus Marion Hewlett
ROLLER
Charlotte Andergast Charlotte Hellekant
Eva Erika Sunnegårdh
Viktor Fredrik Zetterström
Helena Helena Juntunen
Leonardo Nicholas Söderlund
Erik Hugo Ermedahl/Edvard Robertz
KORSOLISTER
Elisabeth Freiding
Danka Milacic
Darko Neshovski
Jonas Samuelsson
www.malmoopera.se