∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
En 21 årig kvinde bliver kørt til et hospital i Bretagne. Hun er alene og skal føde. Da barnet er født, vil hun til personalets forundring ikke have det. Hun ønsker at være anonym, og beder myndighederne om at tage sig af barnet. Starten på den franske film I trygge hænder, der har en vinkel på adoption, der sjældent ses på film.
Vi følger de første to måneder i den nyfødte Theos liv. Den biologiske mor kan til enhver til inden for dette tidsrum gøre krav på sit barn. Theos skæbne ligger herefter hos socialforvaltningen, som gør alt for så hurtigt som muligt at finde en adoptionsfamilie til ham.
Fotos : Another World Entertainment
Filmen omhandler adoption fra flere vinkler herunder også den biologiske mors oplevelse af situationen. Hun skriver på opfordring af myndighederne et brev til sit nyfødte barn, som bliver gemt, hvis han en dag ønsker at vide noget om sit ophav. Dernæst får vi en ret detaljeret gennemgang af myndighedernes procedurer. Der er mange involverede. Psykiatere, socialrådgivere, familieterapeuter, plejefamilier, administratorer, sygeplejersker m.v. Dette er franske forhold, men mon ikke nogenlunde det samme også gælder for danske?
Vi får adoption belyst fra de barnløse familier, der så brændende ønsker sig et barn. Nogle venter over 10 år. Man må højst være 43 år, for at kunne adoptere. Uret tikker, så man skal være tidligt ude med sin ansøgning.
Det lyder som en dokumentar, men det er fiktion. Bag filmen står den franske instruktør Jeanne Henry. Hun siger, at inspirationen til filmen ikke er eget liv, men hendes venindes, som stod på venteliste til at adoptere et barn. En dag ringede veninden og fortalte, at myndighederne havde en fransk baby til hende, at hun skulle se ham om fire dage, og hvis alt gik vel, ville babyen komme med hende hjem efter en uge. Det samme sker i filmen.
Filmen giver et gribende indtryk af sorgen over ikke at kunne få børn. Vi følger forskellige potentielle adoptivforældre, som har prøvet alle muligheder for at få deres eget barn. Ikke mindst synstolken Alice(Élodie Bouchez), der har været på venteliste i 12 år.
Fotos : Another World Entertainment
Vi følger også plejefamilien, hvor manden Jean(Gilles Lellouche) tager sig af plejebørn i deres hjem, mens hans hustru er familiens hovedforsørger. Jean får den lille Theo i sin varetægt. Han ved, at det kun varer et par måneder før myndighederne finder et hjem til ham. De scener, hvor vi ser Jean tage sig af Theo, er meget rørende.
Fotos : Another World Entertainment
Der er mange karakterer i denne film. Det kan godt være lidt vanskeligt at holde rede i hvem der er hvem i det offentlige regi, og hvilke roller de har i adoptionssagen. En kuriositet ved filmen er, at karaktererne, når de taler til lille Theo taler i et sprog, som talte de til en voksen. De forklarer ham udførligt hvorfor hans biologiske mor ikke kan beholde ham, hvorfor han midlertidigt skal i plejefamilie, og hvilken familie de mener, på sigt er mest velegnet til at adoptere netop ham. Det virker helt grotesk. Om det siger instruktøren: Ja jeg frygtede også at folk ville synes at det er nonsens. Ideen har været at udfylde de tomme sider i hans historie……. .
I trygge hænder er en film, der gør os klogere på de mange forskellige følelsesmæssige perspektiver en adoption indebærer. Filmen undgår drivende sentimentalitet, men man kan ikke udgå at blive bliver rørt. Skuespil præstationerne er over en kam flotte. En væsentlig og gribende film.
Instruktør: Jeanne Henry
Premiere: 12. september 2019
Trailer: Another World Entertainment