∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldt af Ulla Strømberg.
Hamlet på Shakespeare-festival på Kronborg Slot.
Hamlet er ung, indesluttet med musikalske talenter, hvor rockmusikken bliver forløsende for både ham og hans sindstilstand. Det er én af flere mulige fortolkninger af Staatsschauspiel Dresden’s Hamlet, som spilles fra d.1.- 4. august på Kronborg.
En tysk Shakespeare-opsætning kræver som regel både leksikon og åbne øjne og ører. Denne Dresden-version er ingen undtagelse, og jeg skal passe på ikke at fortabe mig i detaljer og petitesser for at forklare, hvad der egentlig sker igennem de små 4 timer, forestillingen varer.
Forestillingen klæ’r Kronborgs indre slotsgård. Det er både flot og betagende og bliver hen ad aftenen mere og mere eksotisk at opleve hamlet-ritualet under åben himmel. Forestillingens oprindelige scenografi hjemme fra Dresden er skiftet ud med virkelighedens slotsfacade og nu bruges simpelthen vindueskarme, trapper og selve gården, hvor der er stillet an til et rockorkester. Det er imponerende som lyset, spotlights og koreografien fungerer, som var forestillingen født i Helsingør.
Den unge, generte prins Hamlet i moderne tøj vil holde en mindekoncert til ære for den afdøde kong Hamlet. Tilskuerne er dem, vi kender fra Shakespeares stykke: kongen, dronningen, Ophelia, Laertes og Polonius samt et par umælende Rosenkrans og Gyldenstjerne. Fra et stille sangleje – bliver Hamlets stemme hurtigt mere skinger og går i falset, mens musikken bevæger sig fra stilfærdig rock til en mere punket version, spillet af 4 musikere med Hamlet, en ung hurtigløbende og vel-syngende og talende Christian Friedel som forsanger. De udgør bandet ”Woods of Birnam”, grundlagt i 2011. Igen en lille pointe. Navnet er hentet fra Shakespeares Macbeth med heksenes profeti om skoven, der vil flytte sig.
Et godt dramaturgisk greb betyder i øvrigt, at det bliver rock-orkestret, der skal forløse ”the Mouse trap” spillet i spillet, der på psykologisk vis afslører, at kong Claudius har myrdet sin bror, kong Hamlet, hugget kongeriget, giftet sig med enken og oveni fået en vranten stedsøn, prins Hamlet.
Hamlets berømte galskab er i denne version lidt uhåndterlig. Først er han trist og sørgende. Via musikken får han kraft til at gøre oprør, men ender i en mærkelig tilstand af smågalskab efter det uheldige mord på den elskede Ophelias fader, hofmanden Polonius.
De første par timer kører forrygende i denne version. Alt synes underbygget, selv om jeg sammen med måske flere andre publikummer ikke har nok viden til at glæde mig over den gamle romantiske, ikoniske tyske oversættelse af A.W. Schlegel, som vel får ordene til at stå i kontrast til vor nutid med en vibrerende historisk linje fra 1600 til 1800 – og op til 2012, hvor denne version blev født i Dresden.
Hamlets sange er hentet i samlingen af sonetter, hvor Shakespeare bl.a. lovpriser kærligheden, men meget abrupt forsvinder orkestret efter pausen – og bliver til båndet baggrundsmusik, mens grejet snildt er dækket af en presenning, som Polonius kan skjule sig under. I en videre fortolkning bliver altså musikken den indirekte årsag til at Hamlet meget mod sin vilje bliver morder. Mon det er tilsigtet? Ellers efterlader denne gennemarbejdede omrokering og meget markant forkortede Hamlet-version en lang række spørgsmål, når nu vi er i gang med at fortolke.
I et interview i Politiken for en uges tid siden udtaler instruktøren, at det hele foregår inde i Hamlets hoved. Derfor har han, instruktøren, tilladt sig at rykke rundt på teksten. Forhåbentlig ikke ud fra den tese, at Shakespeare var et rodehoved. Anyway – Kunsten tillader alt. Så ok til at en række scener er faldet ud, bl.a. skuespillertruppens ankomst, dialogen imellem dronningen og Rosenkrans og Gyldenstjerne, dialogen imellem Polonius og Hamlet. Til gengæld er genfærdsscenerne blevet til sangtekster, Something is rotten… ligeså, mens den afsluttende fægtescenen kan af uransagelige grunde opføres af Hamlet som et oneman show med hoffet som tilskuere – for de er slet ikke døde! Inden da er Ophelia genopstået som graver i et fortænkt natklubdress og Horatio, fiskerollen over alle i verdensdramatikken, er blevet gal ligesom Hamlet. Afslutningen er anderledes, vil ikke røbe den, men jeg hopper ikke på den.
I øvrigt er der i denne udendørsversion ingen følelser tilstede. Men uanset hvad, så har Hamlet vel på et eller andet tidspunkt haft følelser over for Ophelia og skrevet masser af breve, men hvorfor ikke en sang?
Måske har der været de nødvendige stille, bevægende øjeblikke i den oprindelige, nu tre år gamle Dresden-version. Men de er i hvert fald fløjet bort med mågerne eller druknet ude på bastionerne – man kan ikke få alt!
Ca. 3,5 time.
Ekstra info: Intet dansk program, men Politiken og Berlingske Tidende har haft mulighed for at interviewe henh. instruktør og skuespiller. Og prøv at få fat i det tyske program, det giver mange gode, nødvendige forklaringer – eller læs tyske anmeldelser på nettet for at være forberedt.
Staatsschauspiel Dresden
Regie Roger Vontobel Bühne Claudia Rohner Kostüm Ellen Hofmann Musik Woods Of Birnam Dramaturgie Robert Koall Licht Michael Gööck
Skuespillere: Claudius, König von Dänemark: Torsten Ranft Gertrud, Königin von Dänemark, Hamlets Mutter: Hannelore Koch Hamlet, Prinz von Dänemark und Neffe des Claudius: Christian Friedel Polonius, Oberkämmerer: Ahmad Mesgarha Horatio, Freund von Hamlet und Mitstudent: Christian Clauß Laertes, Sohn von Polonius: Sebastian Wendelin Ophelia, Tochter von Polonius: Annika Schilling Rosenkranz, Höfling: Kilian Land Güldenstern, Höfling: Benedikt Kauff Totengräber: Annika Schilling
Woods Of Birnam Gesang & Klavier: Christian Friedel Klavier & Synthesizer: Ludwig Bauer Gitarre: Philipp Makolies Schlagzeug: Christian Grochau Bass: Uwe Pasora
Årets Shakespeare festival på Kronborg (at Hamlets Castle). D. 1.- 9. august med ”Hamlet” – en dukkeversion – open air film med Købmanden fra Venedig samt en afsluttende koncert med musik og dans.