∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg
CD: “The Wild Song” med Marci Meth.
Næsten ved et tilfælde havnede en lille fin pakke i min brevkasse – og der lå ”The Wild Song”.
“The Wild Song” er en delikat CD, hvor der er nurset om detaljerne, ikke kun indholdet, men sandelig også indpakningen. Grøn som en græsmark, grå og stenagtig som havet ved de engelske kyster og oveni et drys af tørrede blomster. Det er følelsen af sommer på hæld, som ”The Wild Song” signalerer.
Samtidig er CD’en egentlig et meget britisk produkt skabt af den amerikanskfødte sopran Marci Meth, nu bosiddende i Paris.
“I don’t know if poetry will save the world, but it certainly won’t hurt” skriver Marci Meth selv, og CD-udgivelsen lyser af entusiasme og dedikation. Det er på alle måder Marci Meths fortjeneste, at den nu foreligger efter mere end tre års arbejde.
Flere om ikke modstridende elementer, så dog ikke indlysende størrelser, smelter sammen til et hele og i alt 31 numre. Sang, recitativ og sfæriske stemninger hænger sammen, men er alligevel adskilte. Det hele er meget nydbart, men kræver også koncentration, så det er bare om at finde en time i ensomhed og så lytte (og læse) intenst.
Udgangspunktet for hele projektet er den britiske komponist Benjamin Britten (1913-1976)’s arbejde med kendte engelske folkesange, som han arrangerede musik til og gav videre til sin livsledsager, sangeren Peter Pears. Oveni lægger Marci Meth udvalgte digte af den irske digter Yeats (1865-1939). To store koryfæer, som er væsensforskellige, men netop derfor bliver udsagnet dobbelt. Hvor Brittens musik er varieret, indimellem drilsk, er Yeats’s ord stilfærdige og breder sig ud i de smukkeste billeder. Han var poet indtil benet, protestant og politisk aktiv igennem det meste af sit liv og modtog nobelprisen i litteratur i 1923. Ret ydmygt anså han ikke prisen for at være en personlig gunst, men en anerkendelse af Irlands nye uafhængighed.
Marci Meth synger alle folkesangene med netop den respekt for fortiden, som de kræver. Med en fod i flere århundreder varierer hun fint både intensiteten og humøret. Pianisten Anna tilbrook følger umærkeligt sangeren.
Indimellem kommer filmkomponisten Mychael Dannas naturstemninger og efterfølgende sætter den britiske Shakespeare-skuespiller Simon Russell Beale ind med sin rene og lidt tragiske intonation med Yeats små kærlighedsdigte. I øvrigt var Simon Russell Beale for små 20 år siden Hamlet på Kronborg ved et gæstespil fra The National Theatre.
Ved første gennemhøring kan alle de sproglige detaljer være svære at opfange, men albummets tekstbog indeholder alle sange og digte på fransk og engelsk. Der er altså ingen undskyldning for ikke at fange de indimellem kontrapunktiske øjeblikke, hvor det lange stræk fra folkevisen smelter sammen med den rene yeatske følelse – og så er der lyden af en kornmark oveni.
Det er en interessant og ganske avanceret cocktail, som Marci Meth har mixet til sig selv og os, men dog ikke mere mystisk for Benjamin Britten var inspireret af Yeats og satte musik til et digt af Yeats: “Down by the Salley Gardens”.
I øvrigt er folkesangene indspillet i Brittens hjemby.
Jeg ved ikke om Britten troede på et liv efter døden, men Yeats syslede i hvert fald i perioder med den slags tanker. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at Marci Meth slutter med:
“To me, Mychael’s electronic music for The Wild Song weaves organically and respectfully in and out of Yeats’ poetry and Britten’s songs. I would hope Britten would like it if he could hear it.”
Udkommet maj 2019.
Kan købes via Amazon og