Kommentar af Ulla Strømberg.
”Disney on Ice”. De har været her før, men nu er det med et helt nyt show.
Jeg havde glædet mig, for jeg huskede min barndoms ”Holiday on Ice”, hvor elegante par til wienervalsetoner strøg forbi én, når man sad tæt på. Der er sket noget i is-underholdningsbranchen siden da. De optrædende kan stadig løbe på skøjter, men det er mindre ekvilibristisk, mere fortællende. Et makkerskab med Disney-koncernen lægger uvægerlig sine rammer for, hvad man må og ikke må.
Der er dømt underholdning for børn og deres ledsagere. Og Forum var fuld af små søde piger, der var ifølge med forskellige voksne. Mange var udstyret med lysende søslanger, popcorn og sodavand i krus, mens de voksne fra første sekund havde gang i mobiltelefonerne for at forevige de bedste momenter. Og det var lovligt! Ingen formynderisk stemme talte truende til publikum, tværtimod var der en varm venlig stemme, som bød velkommen. Showet kunne begynde med dansktalende og dansksyngende skøjteløbere. Der var play back af højeste karat.
Sangstemmerne var gode, og det var talestemmerne såmænd også, men svært var det at høre, for der var skruet alt for højt op, så højt, at det kradsede i øregangene. Gad vide hvad de små barneører sagde til det. Der, hvor jeg sad, fik vi faktisk hovedpine.
Men showet kørte derud af fra første sekund med de sødeste rammefigurer: Mickey Mouse, Mini, Anders And, Fedtmule og et par stykker til. Mens selve showet var en hurtig afvikling af forskellige af Disneys bestsellers: ”Løvernes Konge”, ”Snehvide og de 7 små dværge”, ”Aladdin”, og flere til. Ind imellem var billederne underskønne, og jeg følte mig næsten hensat til Fredericia Teater, som jo også har haft et gedigent samarbejde med Disney-koncernen.
Showet fungerede bedste, når isen var fuld af hurtigtløbende folk i spraglede dragter med vimpler og store trægrene eller blade, De kunne også illudere dyreflokke på flugt eller smukke individer i store tableauer.
Men det gik hurtigt, for hurtigt. Og lyden var faktisk skrækkelig.
Hvis alt skal gå hurtigt og skrattende i vor tid, er der noget ravruskende galt. Hvorfor ikke have ro, pauser og stille sekvenser, hvor musikken er på lavblus og den blide sang møder den dygtige skøjteløber.
Hos Disney kan det tilsyneladende ikke blive karikeret nok. Det er synd. Og det er heller ikke godt, at de mange små englebasser, på de ophøjede børnesæder, lærer, at alt skal ske i overhalingsbanen.
Pointen med netop ”Disney on ice” er jo, at det ikke bare er en tegnefilm, det er virkelige individer – levende – som løber forbi lige for øjnene af os.
Så mit ønske ville være: lidt mere ro på og lidt mere natur. Og så stol på, at arrangementerne er gode nok og hvis ikke, så hyr nogle nye koreografer.
Men tilsyneladende fungerer det for børn imellem 5 og 11 år.
Arrangeret i DK af CSB Island Entertainment og Live Culture.