∗∗∗∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Emma Thompson er en gudsbenådet skuespiller. Hun kan om nogen spille med en overvældende intensitet og et nærvær, der næsten blæser én om kuld. Hendes mimik rummer hele følelsesregistret. Smukt og gribende.
Thompson spiller hovedrollen som den samvittighedsfulde, rationelle og intellektuelle skarpe dommer Fiona Maye i Richard Eyre’s engelske film Dommerens valg, hvor hun ved den britiske højesteret dømmer i etiske svære og komplekse familieretssager.
I filmens første scene ser vi hende i retten behandle en sag om to nyfødte siamesiske tvillinger, der ikke begge har mulighed for at overleve, og hvor hun imod forældrenes ønske bliver nødt til at tage en meget ubehagelig beslutning. Stærk start på filmen.
Fiona arbejder dag og nat, og det slider på ægteskabet. Hendes mand lektoren Jack Maye(Stanley Tucci) klager over manglende samliv og kærlighed, og snart ryger ægteparret ud i en ægteskabelig krise. Midt i denne står hun overfor en af de sværeste sager sin karriere. Den leukæmi ramte teenager Adam(Fionn Whitehead) på 17 år nægter at tage imod en blodtransfusion, der kan redde hans liv .Grunden er, at han og hans forældre er mellemmer af Jehovas Vidner, og derfor finder det stridende mod Guds ord at modtage blod.
Fiona har to dage til at efterforske sagen og træffe beslutning, om retten skal tvinge Adam til en blodtransfusion. Havde han været 18 år, havde han selv kunnet bestemme. Helt utraditionelt beslutter Fiona sig for at besøge Adam på hospitalet og høre hans argumenter for at nægte at tage imod hjælp. Dette møde får en hel særlig betydning for dem begge.
Grundlæggende er Dommerens Valg en film om personlige frihedsrettigheder. Om friheden til at vælge til og fra. Går Adam og hans forældre med til en blodtransfusion, bliver de ekskluderet af Jehovas Vidner og mister dermed deres familie og venner. Nægter de blodtransfusion overlever Adam ikke. Som man sidder der i biografens mørke, er man ikke et sekund i tvivl om, hvad man selv ville have valgt.
Efter at hun af har afsagt dom i sagen, tager filmen en ny og overraskende retning. Der er ikke noget, der er sort og hvidt. Ian McEwan, der står bag bogen Barnets Tarv, som filmen bygger på, siger om familieretssager: Disse historier….. handler om livets egentlige drama. Kærlighed og ægteskab, afslutningen på begge….forældres ondskab og forsømmelse, børns tvivlsomme fremtid m.v.. På engelsk hedder filmen The Childrens Act, som refererer til en lov af samme navn fra 1989, der satte barnet og dets velfærd over alt andet i familierets sager ved Landsretten.
Jeg dømmer ud fra love, og ikke min moral siger Fiona et sted i filmen. Med krisen i hendes ægteskab bliver hun dog tvunget til at tage stilling til sit eget liv,
Der er nogle scener i filmen, hvor der bliver smurt lige lovlig meget på for dramatikkens skyld. Det bliver for teatralsk. Når det er sagt er Dommerens Valg ikke mindst takket være Emma Thomsens sublime præstation en rigtig god oplevelse.
Instruktør: Richard Eyre
Fotos og trailer: Scanbox Entertainment
Premiere: 23. august 2018