∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse / Ulla Strømberg.
Johan Padan opdager Amerika. Monolog af Dario Fo – spillet på Bornholms Teater.
Det har på alle måder været monologernes teatersæson i år. Det gør ikke noget, for som regel går det godt eller mere end det, når én skuespiller får lov at fordybe sig i en tekst og tage den til sig og nærmest flytte ind i det univers, som forfatteren har skabt.
På Bornholms Teater brillerer Ernsto Piga Carbone i den ikke helt nemme historie: ”Johan Padan opdager Amerika”. En moderne middelalderberetning om en norditaliensk bonde, der ved et tilfælde kommer ombord på et opdagelsesskib med retning mod Amerika og havner i Florida hos de vilde indianere.
Året er 1513. Få år efter Christoffer Columbus’s død og året efter Amerigo Vespuccis død – de to pionerer, som rejste henholdsvis mod vest og øst for at finde Indien. Men i monologen er det mødet med fortidens grovheder, der er omdrejningsnøglen. Vores fortæller får lidt efter lidt heltestatus hos de indfødte, og det er godt, for de er praktiserende kannibaler og kunne hurtigt have gjort en ende på både hans og de medrejsendes liv.
Det hele er hængt op på skuespilleren som fortæller, aktør, nar, akrobat m.m. For monologen er Italieneren Darios Fos værk – en tekst fra 1992, få år før han blev hædret med Nobelprisen i Litteratur. Men som mange ved, er den geniale gøgler Fo altid ude efter hykleriet i den katolske kirke. Heller ikke i denne monolog slipper vi for at høre om kirken godt blandet op med latrinære hentydninger og masser af sex. Sådan var det nok også i 1500-tallet. Men det er lige i overkanten. Og selv om Ernesto Piga Carbone står i et tomt rum, i moderne tøj, sort sweater og stramme bukser, er vi hurtigt tilbage i middelalderen med kraftige associationer til ikke mindst den nederlandske maler Pieter Bruegel den ældres billedverden.
Der er nok at tage fat i og diskutere efter monologen, hvis den spilles på en højskole – eller blandt andre tænksomme mennesker.
Bornholms Teater har i øvrigt i alt 4 små forestillinger, der kan rejse land og rige rundt med én skuespiller og masser af gøgl, ord og eftertænksomhed.
Tekst: Dario Fo ( 1992)
Skuespiller: Ernesto Piga Carbone
Iscenesættelse: Jens Svane Boutrup
Oversættelse: Bent Holm
Produceret af: Bornholms Teater
Spilles bl.a. på turné, 2015-16.
www.Bornhomsteater.dk