∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Melchior Lorck fra 1500-tallet på Statens Museum for Kunst.

Stor, ultimativ og smukt iscenesat udstilling om den dansk/tyske kunstner Melchior Lorck (1526/27 – ca. 1583) på Statens Museum for Kunst.

Det er ikke en ukendt kunstner, som vises på de smukke, dybblå vægge på Kunstmuseet. Men aldrig har så mange værker været med til at karakterisere den interessante grafiker fra renaissancetiden. Ikke mindst hans tegninger og stik fra Konstantinopel har altid vakt interesse hos beskuere og fremfor alt hos kunsthistorikere.

I næsten fire år (1555-59) boede og arbejdede Lorck i den stad, der i dag med nyt navn hedder Istanbul og er en helt igennem transformeret by.

Lorck var født i en velhavende familie i Flensborg og uddannet guldsmed i Lübeck. Men snart begyndte grafikken at optage ham.  I øvrigt er kun et enkelt maleri fra Lorck kendt.

I 1555 blev Melchior Lorck deltager i en kejserlig delegation – udsendt fra Wien til Sultan Süleymans hof i Konstantinopel. I de følgende tre år skabte Lorck sine store mesterværker, bl.a. et byprospekt på næsten 11 meter, som viser den daværende by i sin helhed. Imponerende, i dag ejet af universitetsbiblioteket i Leiden, Holland, men venligst udlånt til København og fint sat op i et par lange montrer.  Værket er præget af tidens tand, men imponerende at skue.

For at være moderne har SMK bedt en tyrkisk nutidskunstner supplere, og det er blevet til en række videos med gadestøj og triste bybilleder, der hænger over glasmontrerne. Her ses en træt storby, der demonstrerer fattigdom og ulighed – en kraftig kontrast til den by, som Lorck har gengivet.

Hvad Lorck så og oplevede i Konstantinopel, fangede han ind og nedfældede. Meget imponerende. Også kendt er hans store samling af i alt 128 portrætter af tyrkiske personer, klædt i prægtige klæder og med bemærkelsesværdige hovedbeklædninger. Denne samling har sat sig spor i både dansk og international sammenhæng – og har inspireret mange teaterfolk, der skulle genskabe stemningen  af bl.a. ”1001 nat” eller ”Aladdin”.

De 128 billeder fra det såkaldte ”Tyrkerværket” lægger sig op ad traditionen om dragtbøger og er alle ejet af Statens Museum for Kunst.

At Lorck var flittig fortæller de mange tegninger, kobberstik, raderinger og træsnit.  At han i nogle værker synes ekstrem moderne, understreges af den gode ophængning ved nogle fotostater med tydelige detailstudier, der kunne være skabt af nyere kunstnere som Palle Nielsen eller Svend Wiig Hansen.

Men Lorck er fra en anden tid, og en del af han liv og virke er endnu ikke afdækket, men den store produktion ønskede han vist selv forgæves at samle til bogværker.  Først i 1626 blev ”Tyrkerværket” udgivet i Hamburg,  mere end 40 år efter hans død.

 

Lorck var uddannet guldsmed og tog siden til København. Siden  fik han et rejsestipendium af Christian III, måske som den første kunstner i Danmark. I en årrække forblev han uden for Danmarks grænser, men vendte dog i slutningen af 1570erne hjem og tjente igen ved det danske hof. Det resulterede bl.a. en et portræt af Frederik II.

Perioden i 1500-tallet var en tid med international uro, hvor territoriale- og religionskrige herskede, men som lutheraner lykkedes det Lorck at manøvrere i den ellers katolske verden.

Den tidligere overinspektør på Kobberstiksamlingen Erik Fischer viede en stor del af sin forskningstid til Melchior Lorck.  Kun indirekte nævnes han på udstillingen og i det ambitiøse og smukke katalog med i alt 7 nye, forskningsbaserede artikler af danske og udenlandske forskere. Det er mærkeligt og nærigt.

Vi lever i øvrigt i en tid, hvor kunst- og kulturformidlingen stritter i alle retninger. Statens Museum for Kunst har i denne omgang prioriteret interne forskningsambitioner og skabt en smuk udstilling for alle, men med et katalog kun for fagfolk. Publikum får en fin ophængning, fornuftige plancher, men ikke så meget som et a-4 ark at tage med hjem.

At Statens Museum for Kunst på den ene side viser en så stor og smuk udstilling om en dansk/tysk grafiker fra 1500-tallet og udgiver et elegant og fagligt funderet katalog, men Ikke så meget som en lille brochure til den almindelige museumsgæst, synes at være arrogant og udtryk for ringe formidlingsforståelse.

Jeg undrer mig over, at det er sådan billedkunsten skal formidles af landet fremmeste kunstmuseum. Det kan godt være, at der ved særlige lejligheder er såkaldte museumsværter, der går rundt og et elegant tegnebord med lave stole giver mulighed for at børn kan tegne et par tyrkiske kostymer, men er det nok?

Plancherne på væggene er velskrevne og kunne snildt have dannet basis for et lille informationspapir. For hvordan huske hvem Melchior Jorck var, når de hellige haller er forladt?

Jeg henviser i hvert fald til museets pressemateriale, der rummer en nyttig tidslinje:

https://www.smk.dk/article/biografi-lorck/

Citeret her:

1526 eller 27
Melchior Lorck fødes i den lutherske by Flensborg i hertugdømmet Slesvig. Hans familie er velhavende og både konge- og reformationstro.

1536
Reformationen, som indledtes i Tyskland i 1517, indføres i kongeriget Danmark af Christian III.

1540´erne
Lorck kommer i lære og bliver udlært hos en guldsmed i Lübeck.

1549
Lorck tildeles et fireårigt rejse- og uddannelseslegat af den danske konge, Christian III. Lorck rejser til forskellige europæiske kunstcentre og uddanner sig til en internationalt orienteret renæssancekunstner.

1555
I Wien bliver Lorck tilbudt at deltage i en diplomatisk delegation til Konstantinopel. Lorcks indsats kender vi ikke præcist. Formentlig skulle han dokumentere visuelt, hvad han så.

1556
Ferdinand I bliver tysk-romersk kejser.

1555 – 1559
Lorck opholder sig i Konstantinopel, hvor han bl.a. laver skitser til Tyrkervæket og Konstantinopel-prospektet.

1560
Tilbage i Wien omgås Lorck tidens berømte humanister og intellektuelle.

1562/63
Kejser Ferdinand I bestiller Lorck til at udsmykke Wien i forbindelse med sønnen Maximillians festoptog gennem byen.
Lorcks banebrydende portrætter af Süleyman den Prægtige og Fyrst Ismael trykkes.

1563
Lorck skriver en selvbiografi om sit hidtidige liv og kunstneriske virke og sender den til Frederik II for at bede om finansiel støtte.

1564
Lorck bliver adlet af kejseren som tak for sin indsats i Det Osmanniske Rige.
Ferdinand dør og hans søn vælges som kejser Maximilian II.

1566
Lorck rejser med den nye kejser, Maximilian II, på felttog til Ungarn, hvor han deltager i krigen og møder osmannerne på slagmarken. Süleyman dør.

1567
Lorck er i Hamburg og arbejder som kartograf for Hamborgs byråd. Han tegner et 12 meter langt kort over Elbens nedre løb.

1568
Lorck udgiver et smædeskrift om osmannerne/’tyrkerne’ – en såkaldt Türchenbüchlein, der var en populær, propagandistisk genre.

1572
Lorck ligger alvorligt syg i Hamborg og skriver testamente, hvori han omtaler sin forlovede Anna Schrivers, som skal arve ham. Vi ved ikke mere om Anna.
I årene fra 1572 og frem til sin død arbejder Lorck parallelt på flere store bog-projekter.

1574
Lorck flytter til Antwerpen, et af Nordeuropas førende centre for forlagsvirksomhed, og omgås her tidens vigtigste grafikere, historikere og forlæggere.

1579- 1583
Lorck bliver ansat som hofkunstner hos Frederik II af Danmark. Lorck producerer herefter en lang række af træsnittene til Tyrkerværket samt kobberstikportrættet af kong Frederik.
Et afskrift af et dokument i Rigsarkivet, som for nylig er opdaget, fortæller at Lorck døde af pest i København i 1583.

1626
Første udgivelse af Tyrkerværket i Hamborg.

 

www.smk.dk