∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg
10 kongers tøj – tre århundreders kongedragter på Rosenborg Slot af Katia Johansen.
2020 bliver en rigtig læsejul. Lige på falderebet kan jeg anbefale denne smukke og ganske omfattende bog om 10 kongers beklædning. Det er kongelige kostumer, som i dag primært findes på Rosenborg Slot og måske gengivet på datidige malerier.
Bogen er skrevet af Katia Johansen, der indtil 2016 i flere årtier var tekstilkonservator på Rosenborg Slot og ansvarlig for dragtsamlingen.
Bogen er i den grad præget af en kærlighed til faget og en dyb indsigt i og viden om det helt specifikke emne: tekstiler, kostumer og beklædning i de seneste århundreder hos ikke mindst samfundets allerøverste top.
Samtidig er bogen også en stilfærdig historiebog, hvor de enkelte kongers særegne karakteregenskaber fremhæves på den venligste måde. Når en konge med vore moderne øjne var ”tyk” – citeres den ene historiske betragtning efter den anden, der beskriver ham som ”kraftig og stærk”. Når en prins, som den udvalgte søn af Chr. 4. og prædestineret til at blive konge, beskrives som en mand, hvis interesser gik i retning af kvinder og sold, fremhæves det samtidigt, at han faktisk havde interesse for kunst og indkøbte værker af bl.a. Jordaens, Rembrandt og Rubens.
Katia Johansens ærinde er en kortlægning af den fantastiske samling af kostumer, der er blevet udbygget lige siden Frederik 3. systematisk sikrede Chr. 4.s og egne dragter. I urolige tider blev både dyrebare kostumer og andre genstande af værdi sikret på Rosenborg Slot. Allerede i 1838 åbnede det lille eventyrslot midt i København som museum.
Hvilken mageløs samling og hvilken interessant bog eller katalog over samlingen, der nu er udkommet. At Katia Johansen allerede for nogle år siden udgave en bog om Dronning Margrethes kjoler viser hende historiske spændvidde.
Redegørelsen om kostumerne fra Chr. 4.s tid og frem, til og med Frederik 7., lægger nok op til mere behersket nyfigenhed fra offentlighedens side, end hvis det var garderoben tilhørende vore dages kongehus. Til gengæld er der mere smæk for skillingen i de gamle kostumer. For 400 år siden var mænd mindst ligeså pyntede som kvinder, og de gik tilsyneladende også op i deres ydre fremtrædelsesform. Der fremhæves mange detaljer om bl.a. Chr. 4.s forskellige beslutninger i forbindelse med dragter og udstyr. Chr. 4. drømte ligefrem om at skabe en silkeindustri i Danmark. Desværre lykkedes det ikke, og eneste overlevne spor er såmænd Silkegade i København.
Chr. 4. boede på Rosenborg Slot og bl.a. hans skjorte og krave med blodpletter på fra Slaget i 1644 ved Kolberger Heide har været kendt af mange skolebørn. Men Chr. 4. var vel også kongen, der indførte internationale normer og traditioner ved store fester. Hans egen kroning i 1596 var måske så omkostningskrævende, at hans bryllup året efter blev af mindre skala og i øvrigt på grund af pesten i hovedstaden henlagt til slottet i Hadeslev (nedrevet i 1666).
Rent udstyrsmæssigt har Danmark næppe oplevet noget mere eksorbitant end ”Det store Bilager” i 1634, den udvalgte prins, Chr. 4.s ældste søns, bryllup.
Der var ikke ende på udskejelserne. Meget ved man fra en ung fransk embedsmand, sekretær for den franske ambassadør. Orgier var hans navn, og han skrev rapport om de 16 dages optog og festivitas. Der blev spist, drukket, set teater og oplevet tournamenter. En af dagene kom Chr. 4, som en anden solkonge i karet og var omgivet af mangfoldige soldater og lign. i nye kostumer. Der blev indforskrevet 1,4 km rødt stof til nye kostumer til de mange soldater og hoffolk. Hertil naturligvis kontrasterende farver til foer, kanter og pynt. At Danmark var ved at gå fallit oven på brylluppet, og at den udvalgte prins i øvrigt aldrig blev konge, da han døde før sin fader, er bare ekstra sørgelige detaljer
Kostumerne igennem hele danmarkshistorien er fascinerende som dokumentation for skiftende stilarter. For hvor det nye under Chr. 4. var kniplinger og vidde jakker, blev moden sidenhen fransk inspireret med broderier m.m. I perioder var moden velegnet til de korpulente, måske pæreformede herrer, der fik korte jakker med mange slidser, hvis de ikke ligefrem var iført store kåber.
Naturligvis er det netop ved højtiderne, at kostumerne er mest spektakulære, dvs. ved kroningerne, og når Elefantordenen skulle bæres. Men som generel inspirationskilde er det faktisk hverdagsdragterne, der i dag er mest interessante. Her kan man stadig finde friske ideer i smukke læderkofter og diskret dekorerede ærmer.
Takket være bogen kan man følge moden meget konkret, og de utallige store og gode farvefotos giver information om mange detaljer.
Sko er et kapitel for sig, som dog indflettes hen igennem bogen, da hele dokumentationen er kronologisk fremlagt. De mange delikate silketøfler og ballerinasko (til børn) med broderier og tillige flotte ridestøvler fortæller også om et liv i luksus for de få udvalgte.
Det er i øvrigt heldigt, at de kostbare og eksklusive kostumer er blevet betragtet som en magtdemonstration og derfor bevaret. Men kom der smalhals, også i kongefamilien, kunne kostumer godt blive omsyet til næste generation.
Kostumerne fortæller deres unikke historier om de mange danske konger. Uanset hvor forskellige de var, ofrede de mange penge på at tage sig ud, og flere af de ”høje” herrer gik op i detaljerne, om det så var kniplinger eller hatte. Her er Frederik 7. et godt og kendt eksempel. Han kunne lide hatte og gik hyppigt derhjemme med fez. Mange af disse små kalotter er affotograferede. Tillige er Frederik 7. jo den første konge, der selv, via det nye medie, blev fotograferet med eksotiske hovedbeklædninger.
Bogens billedmateriale er smukt, layoutet lydefrit og i det hele taget er det en bog dejlig ukrukket formuleret, men skrevet med stor viden og indsigt.
Katia Johansen er en god formidler og giver hermed sin viden videre til nye generationer. Bogen vil være en guldgrube for scenografer, kulturhistoriske museumsfolk og også almindelige læsere kan glæde sig over fortidens påklædningsmæssige lyksaligheder. For sådan kan man vel godt opfatte de kongelige mandsdragter.
Først efter endt læsning opdagede jeg, at denne bog kun handlede om mandsdragter. Alligevel er den spækket med de smukkeste farverige dragter i dyrebare stoffer og dekorerede med alskens guld, sølv og perler. Sådan var mænd klædt på engang!
Der er langt til dagens mandedress: smalle jeans og små jakker som regel i gråt, blåt eller sort.
God julegaveide til historisk interesserede.
TI KONGERS TØJ – TRE ÅRHUNDREDERS KONGEDRAGTER PÅ ROSENBORG SLOT, 1596-1863.
af Katia Johansen.
496 sider
Vejl. Pris: 499,95 kr.
Udkommet nov. 2020.
www.unipress.con