∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
En sjov og anderledes teateroplevelse, som nok er mere relevant for nogle publikummer end for andre.
Tammi Øst spiller er en midaldrende forfatterinde, der har kendt bedre dage og nu endelig barsler med en ny digtsamling. Men er den god? Er forlaget interesseret i hende? Og hvad med læserne? Vil de høre på hende læse op? Og så er der også sønnen!
Tammi øst spiller kvinden foruroligende godt, på kornet, med masser af detaljer, og Morten Burian er morsom som alle de skrækkelige mandspersoner udenom: fra forlægger, til boghandlersassistent, søn og en flink transvestit til allersidst.
Det er en komedie med barske undertoner, for Nina Faber, som hovedpersonen meget tydeligt hedder, er på ingen måde en venlig eller positiv figur. Tværtimod er hun selvhævdende og selvisk til det monomane og derfor er der intet mærkeligt i, at hun må udrydde alle forhindringer på sin vej. Det koster noget – Livet faktisk, flere liv.
Da Status også handler om at blive gammel, overset, ubrugelig, udstødt af parnasset, er der nok en og anden publikummer plus 60 år, der vil kunne se sig selv i den tragikomiske hovedperson.
Instruktionen er fin ved Jens Albinus, og ligeledes fungerer Rikke Juellunds lovligt markant, brudte gulvflader og placerer stykket til noget midt imellem Glade dage og Casper David Friedrichs maleri af opskruet is.
Joh, det er faktisk begavet og underholdende teater – en sjælden ting. Så af sted til Husets teater – alle plus 50-60 år – og se, at I ikke er alene om at føle og mærke nyttesløsheden. Og måske også godt for de yngre generationer at opleve, hvad der kan deprimere de ældre generationer. Overflødigheden.
Stykket er skrevet på baggrund af romanen ”Status” af den norske forfatter Erland Loe.
Kan varmt anbefales!