∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
En lille teaterkoncert på Teatret ved Sorte Hest med 1970er toner i skæret af røgelse.
4 unge mennesker står i et hennafarvet skær, hvor lange tunge stofbaner danner en hule på den lille scene på Teatret ved Sorte Hest. I et splitsekund er vi tilbage i de tidlige 1970ere, hvor peace, love and no war var det vigtigste. Dengang hvor verden var mere uskyldig end i dag. Alligevel er det ikke et nostalgitrip, men snarere et forsøg på at genskabe nogle stemninger og toner fra den gang bandet The Savage Rose stadig var i sine tidlige år. For hvad jeg ikke var helt ajour med før nu: bandet findes fortsat i bedste velgående med en række nye medlemmer dog stadig med den karismatiske sangerinde Anisette i centrum. Derimod er Thomas Koppel død, og Anders Koppel har allerede for mange år siden trukket sig ud – og gået sine egne teaterveje.
Nu er det er lykkedes fire yngre sangere og musikere fra en anden generation at skabe en fin lille teaterkoncert, hvor de også spjætter lidt iklædt lettere trevlede, sorte gevandter, som viser tilbage til forskellige mere okkulte retninger i 1970erne. I centrum står Laurits Emanuel som kapelmester og spiller primært guitar og synger, så det er en fryd. Silke Biranell lægger sig stemmemæssigt op ad Anisette og gør det med overbevisende kraft. Men det er ingen imitation – tværtimod, Heller ikke Sara Ullner forsøger at kopiere. De finder alle deres egne toner, som nok er blidere end forbilledets. Ligeså med Kim Steen, som får lov at kravle på gulvet, men slet ikke overdrevet.
Sangene er på dansk, men det eneste budskab, som står tilbage, er et angstfuldt råb om kærlighed og medmenneskelighed. Det kan man vist desværre blive ved med at sende ud de næste tusind år. Verden er kun blevet værre siden de hallucinerende 1970ere. Men på Sorte Hest glemmes enhver tanke om den barske nutid, når tiden rykker tilbage til dengang, hvor der måske var lys forude. En fin lille koncert for øjet og øret.
Medvirkende:
Silke Biranell, Laurits Emanuel (Musiker), Sara Ullner og Kim Steen.